This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Ifö trækker i nye klæder – fra toiletbrand til badeværelsesbrand

Nyhed -

Ifö trækker i nye klæder – fra toiletbrand til badeværelsesbrand

Den 130 år gamle producent af toiletter, Ifö, vil have kundernes øjne op for, at brandet har produkter til hele badeværelset – ikke kun toiletter. ’Inspireret af naturen’ er navnet på det nye univers, der skal sætte fokus på Ifös brede produktsortiment inspireret af nordisk design og natur.

Det er med al sandsynlighed et Ifö-toilet, der dukker op på nethinden, når danskerne tænker på et toilet. Den over 130 år gamle sanitetsproducent trækker nu i nye klæder, når de lancerer deres nye univers ’Inspireret af naturen’. Det nye design skal flytte Ifö fra at være kendt for mere og andet end toiletter.

”De fleste kender Ifö og forbinder os straks med toiletter. Det er vi selvfølgelig stolte af, men vi vil gerne sætte fokus på, at vi har produkter af samme høje kvalitet og rengøringsvenlighed som toiletterne til hele badeværelset og samtidig fremhæve vores nordiske rødder”, siger Nina Slothuus Nielsen,marketingchef i Ifö.

Brandets nordiske tilknytning bliver ekstra tydelig, når flere naturmaterialer i minimalistisk stil fremover kommer til at kendetegne det ikoniske mærke. For installatører kommer den nye makeover endvidere til at betyde, at de skal kigge efter en grøn indpakning i stedet for en blå.

”Det er meget tydeligt, at vi i Norden har en målgruppe, der går efter nordisk design og bæredygtighed. Ifö har altid været kendt for høj kvalitet, livslang levetid og sin nordiske tilknytning. Det vil vi gerne have til at skinne endnu mere igennem i det nye designunivers”, siger Nina Slothuus Nielsen.

I Ifö’s møbelserier vil der fremover være endnu større fokus på naturmaterialer og nordisk design, som harmonerer godt med de indretningstrends, der lige nu vinder frem på de danske badeværelser.

”De klinisk hvide fliser og hårde overflader er så småt ved at blive skiftet ud med naturtro materialer og blødere overflader”, forklarer Nina Slothuus Nielsen.

Minimalistisk stil for nordisk look og endnu bedre rengøringsvenlighed
I Ifö’s nyeste badeværelsesserier vil man desuden se mere fokus på rene linjer og store overflader, der både giver øjet ro men som også er lettere at holde bakteriefri.

”Selvom vi trækker i nye klæder, er fokus på kvalitet og rengøringsvenlighed ikke sænket. Tværtimod. Vores forbrugere kender os som det sikre valg i forhold til både design og hygiejne – det bliver vi ved med at være, men vi har opdateret vores look, så det er mere tidssvarende til de nordiske, bæredygtige trends, der også rykker ud på badeværelserne i de kommende år”, siger Nina Slothuus Nielsen.

Da Ifö er en del af Geberit-gruppen er det nye designunivers også skabt for i højere grad at gøre det lettere for både brugere og installatører at skelne mellem de to mærker:

“Ifö er kendt af over 91 procent af danskerne. Vi ved, at de vægter nordisk design, bæredygtighed samt let rengøring. Geberit-brandet er i højere grad kendt for design, komfort og funktion. Det er klart, at det nye univers skal være med til at gøre det endnu lettere for installatører at gennemskue, hvornår hvilket brand passer bedst til et projekt”, slutter hun.

Det nye designunivers på Ifös hjemmeside og marketingmaterialer er netop blevet lanceret i begyndelsen af det 2020, og den nye, grønne indpakning bliver i disse måneder gradvist indfaset, i takt med at den eksisterende bliver brugt op.

Emner


Ifö er en del af Geberit Gruppen, der har aktiviteter verden over og er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi- og badeværelseskeramiksektorerne.

Produktionskapaciteten omfatter 29 produktionsanlæg, hvoraf de 6 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Geberit har mere end 12.000 medarbejdere i over 50 lande og genererede en nettoomsætning på 3,1 mia. CHF i 2019. Geberit er børsnoteret på SIX Swiss Exchange siden 1999. Geberit har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Der er omkring 50 ansatte i Geberit i Danmark.

Pressekontakt