Store vaser som glashatte, røde læbeformede puder, 3D-printede hænder til at udstille smykker på og oversize lommeure. De første billeder af IKEAs limited edition-kollektion OMEDELBAR har set dagens lys – og kun fantasien sætter grænser for kollektionen, der kombinerer goth og glamour med Alice i Eventyrland. Kollektionen er resultatet af samarbejdet mellem stjernestylist Bea Åkerlund og IKEA.