Skip to main content

Første kig på det nye IKEA-katalog - 10 udvalgte favoritter vi vil have fingrene i nu

Nyhed   •   Aug 21, 2018 13:27 CEST

IKEA katalog forside - lander i de danske postkasser fra den 14. august

I 1943 lagde teenageren Ingvar Kamprad den første byggesten til det, der dengang var et postordrefirma i den lille svenske by Älmhult. I år, 75 år senere, fejrer IKEA sin fødselsdag ved at relancere nogle af de mest ikoniske og populære klassikere fra møbelhusets historie. Første del af vintage-kollektionen GRATULERA lanceres i august med udvalgte favoritter fra 50’erne og 60’erne, efterfulgt af de stærkeste designs fra 70’erne til og med 00’erne senere på året.

- Hver enkelt delkollektion af GRATULERA er en lille præsentation af en bestemt periode. Vi starter med meget mørkt træ i et klassisk udtryk fra 50’erne og 60’erne og bevæger os over i en mere legesyg boligindretning i stærke farver for til sidst at ende ved den naturlige stil med skandinavisk træ og grafiske farver og mønstre i 00’erne, forklarer Julie Grue, Commercial PR Responsible, IKEA Danmark.

Det er ikke kun vintage-kollektionen GRATULERA, man kan se frem til i det nye katalog. Som noget helt nyt i år har IKEA indrettet hele syv hjem, der fortæller hver sin historie. I stedet for individuelle rum er al inspiration og indretning i kataloget baseret på de syv vidt forskellige hjem, der spænder bredt lige fra en lille 18 kvadratmeters storbylejlighed, hvor man skal være kreativ med pladsen, til et hjem dedikeret til bæredygtighed og økologi.

Den over 100 siders inspirerende tryksag er således spækket med både nyheder og gamle klassikere anvendt på nye måder i de syv hjem, IKEA har indrettet. Fælles for alle IKEA møbel- og interiørdesignere er nemlig, at de skaber boligløsninger ud fra den enorme indsigt, som IKEA hvert år indsamler om livet i hjemmet rundt omkring i verden. Fx føler mange, næsten en tredjedel globalt (27 pct.), et pres over at de burde leve mere minimalistisk. Det er blot én af de frustrationer, IKEA tager op og viser løsninger på i de syv unikke hjem, som præsenteres i kataloget.

Det nye IKEA-katalog lander i postkassen fra den 14. august, og kan også hentes i varehusene.

Top 10 fra det nye IKEA katalog

Se vedhæftede med priser, billeder og produktbeskrivelser.

Vedhæftede filer

PDF-dokument