Skip to main content

IKEA løfter sløret for Tom Dixon samarbejde

Nyhed   •   Nov 08, 2016 15:30 CET

Tom Dixon og designstuderende fra The Royal College of Arts i London

Designsamarbejdet mellem IKEA og Tom Dixon er nu ved at tage form. Projektet hedder DELAKTIG, og bygger på en designfilosofi om at udfordre den traditionelle måde at tænke komfort. I sidste uge mødtes Tom Dixon med 30 designstuderende fra The Royal College of Arts i London til en workshop for at udforske potentialet i DELAKTIG.

DELAKTIG - et samarbejde der udfordrer traditioner

Rammen for det nye designsamarbejde udfordrer måden man hidtil har designet møbler til mere traditionelle boligformer. Men hvorfor ikke skabe multifunktionelle møbler? DELAKTIG er et projekt, der arbejder med at imødekomme flere behov og funktioner. Derudover vil projektet lade sig inspirere af produktionen i bilindustrien, og arbejde med aluminium. Samarbejdet handler ikke kun om design men i høj grad om at udfordre traditionelle produktionsmetoder og omdefinere begrebet komfort.

Samarbejdet tager form

Samarbejdet startede i sidste uge med en uges workshop. Her fik de 30 designstuderende lov til at eksperimentere med produktet, udforske potentialet, og komme med deres egne ideer. Workshoppen skal munde ud i en udstilling, hvor arbejdet vil blive revideret. IKEA vil lede efter ideer, der har potentiale til at blive til nye produkter, som kan indgå i sortimentet.

Et samarbejde med designstuderende fra The Royal College of Arts er en unik mulighed for at arbejde med et af de mest anerkendte kunst- og designskoler samt nogle af fremtidens toneangivende designere.

For mere info se:http://ikea.today/ikea-tom-dixon-open-co-creation/