Skip to main content

Sæt farve på flytningen med den nye særkollektion fra IKEA

Nyhed   •   Jul 30, 2019 08:23 CEST

Særkollektionen OMBYTE lander i alle IKEAs varehuse den 13. august

Studiestart er lige om hjørnet, og med starten på et nyt kapitel følger for mange også en ny boligsituation. Mens nogle flytter hjemmefra for første gang, skifter andre kollegieværelset eller deleboligen ud med egen lejlighed. Uanset hvad betyder det flytning, og den proces vil IKEA nu forsøge at gøre mindre stressende og mere sjov med den helt nye særkollektion OMBYTE.

At flytte rimer ikke normalt på at være nemt og sjovt, men det er netop, hvad IKEA vil gøre det til. Med skøre print, sprudlende farver og praktiske designs, skal særkollektionen OMBYTE nemlig gøre sit for, at flytteprocessen bliver et mere overskueligt projekt – ikke mindst for de studerende, der kigger frem mod en flytning i forbindelse med studiestart.

- At flytte er en stor omvæltning; man forlader pludselig den trygge base og skal i stedet vænne sig til at være i nye, ukendte omgivelser. Med alt det, er det derfor vigtigt, at der er styr på det praktiske, så flytteprocessen bliver så nem og overskuelig som mulig. Det er formålet med produkterne i OMBYTE, ligesom de stærke farver og mønstre sørger for at give liv til et rum, der endnu ikke har fået billeder på væggene, fortæller Sofie Kragh Ingvorsen, Commercial PR Responsible hos IKEA Danmark.

Gør flytningen til kunst
I kollektionen findes blandt andet farvestrålende flyttekasser i fire forskellige designs, der skal gøre det nemmere at pakke ned, organisere og pakke ud. De grafiske print skal desuden inspirere danskerne til at give flytteredskaberne et længere liv og gøre flyttekasserne til en del af kunsten i hjemmet, fremfor et kedeligt flytteredskab, der kun har ét formål. Derfor behøver man heller ikke være midt i en flytteproces for at anskaffe sig de farverige flyttekasser, multifarvede tasker eller opbevaringsbokse. Kollektionen er for alle, der vil have mere praktiske opbevaringsløsninger og samtidig give nyt liv til boligen.

- Produkterne i OMBYTE kollektionen kan bruges i forbindelse med en flytning, men du kan også bruge dem i dit hjem til at vise, hvem du er, fortæller kreativ leder for OMBYTE, James Futcher.

Med trådkurve, der får liv afhængigt af, hvad man putter i dem, stålbokse der giver kant til et simpelt rum og lynlåstasker i grafisk print, der gør flytningen nemmere og turen til vaskeriet lidt mere festlig, kan OMBYTE bruges både før, under og efter en flytning – som et praktisk redskab eller som et stykke kunst, der giver hjemmet personlighed og liv.

Særkollektionen OMBYTE lander i alle IKEAs varehuse d. 13. august.