Skip to main content

Sommernyhederne fra IKEA: Skab mindeværdige stunder både ude og inde

Nyhed   •   Feb 12, 2020 08:37 CET

Sommernyhederne lander i alle IKEA-varehuse den 28. februar.

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og med den følger længere dage, varme temperaturer og flere sociale stunder med dem, vi holder af. Netop disse vil IKEA nu hylde med en række sommernyheder bestående af enkle møbler, florlette tekstiler og farverige accessories, der lægger op til samvær både ude og inde.

Grillaftener på terrassen, eftermiddagskaffe på altanen og tidlige morgener i sengen med vinduet på klem. Sommeren byder på mange glædelige øjeblikke, som kun bliver bedre og mere mindeværdige af at dele med andre. Derfor lancerer IKEA nu en række sommernyheder, der skal hylde de stunder, vi har sammen, når sommeren er over os.

- Mange af os kan nikke genkendende til, at vi om sommeren bliver mere sociale. Vi er ikke længere begrænset af mørke dage og kolde nætter og føler måske ligefrem, at vi får foræret nogle ekstra timer i døgnet, som vi kan bruge med dem, vi holder af. Derfor er formålet med sommernyhederne at skabe mindeværdige stunder sammen – uanset om det er i haven, på altanen eller hjemme i stuen, fortæller Sidsel Geisler Andersen, PR Leader hos IKEA Danmark.

Lad udendørs og indendørs smelte sammen
Bliver varmen for heftig, eller trænger du bare til en pause fra solens stråler, er mange af produkterne designet til at fungere både udendørs og indendørs. Blandt andet bordet SJÄLLAND, der med sit lette design nemt kan flyttes fra terrassen til stuen eller SOLVINDEN lamperne, der skaber liv og hygge i såvel soveværelset som på altanen. Det betyder, at det er nemt at flytte middagsselskabet indenfor, når sommerregnen tager fat eller rykke børnenes leg udenfor, når solen igen viser sine lunefulde stråler. 

- De bedste øjeblikke opstår sammen med mennesker, vi holder af, og vi må ikke undervurdere, hvor meget de rette omgivelser kan betyde for samværet. For eksempel et par farverige puder, der skaber hygge og komfort eller en flytbar sofa, der rummer alle, og gør det nemt at rykke selskabet hvorhen, man ønsker, siger Sidsel Geisler Andersen.

Blandt nyhederne findes også fløjlsbløde tekstiler, grønne planter og fine lyskæder, der på hver deres måde bidrager til at gøre sommerens stunder mere mindeværdige og skabe den helt rette stemning.

Sommernyhederne lander i alle IKEA-varehuse den 28. februar. NB: MISTERHULT loftlampe, SKAFTET gulvlampefod og RINGSTA lampeskærm fås i alle IKEA-varehuse fra den 1. april. 

For yderligere information, kontakt venligst:
Sidsel Geisler Andersen
sidsel.andersen@ingka.ikea.com
+45 50 76 29 78