Skip to main content

100 mio. kopper kaffe bliver nu økologisk

Pressemeddelelse   •   Okt 12, 2016 09:00 CEST

IKEAs nye kaffeserie PÅTÅR er både økologisk og UTZ-certificeret

IKEAs nye udvalg af kaffe er nu både økologisk og UTZ-certificeret. Initiativet en er del af IKEAs bestræbelser på at sikre, at fødevareingredienser kommer fra ansvarlige og bæredygtige leverandører, produceret under gode arbejdsforhold for bønder og medarbejdere og med hensyntagen til miljøet.

Ud fra visionen om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker samt ønsket om at være en ansvarlig virksomhed har IKEA besluttet at lancere et nyt udvalg af kaffe, som er både UTZ-og økologisk certificeret.

PÅTÅR, som det nye udvalg af kaffe hedder, består af fem forskellige kaffeprodukter (to af dem kan lige nu købes i Danmark) og kan nydes med god samvittighed til overkommelige priser. Kaffen kan fås i varehusenes Svenske Madmarkeder, ligesom den bæredygtige og økologiske kaffe også fremover bliver serveret i IKEAs 380 restauranter og bistroer i 48 lande verden over. I alt bliver det til mere end 100 mio. kopper IKEA kaffe hvert år.

- I IKEA har vi besluttet at gå ’all in’ på økologisk og UTZ-certificeret kaffe – uden at vores kunder skal betale mere for produktet. Selvom kaffen nu også bliver økologisk koster den nemlig det samme som før, da den ’blot’ var UTZ-certificeret. Vi er stolte af at være én af de største opkøbere af UTZ- og økologisk certificeret kaffe på markedet, og vi håber, at vi kan være med til at påvirke andre virksomheder til også at gå i en mere bæredygtig retning, siger Jonas Engberg, Sustainability Manager i IKEA Danmark.

Kaffe er levebrød for 25 mio. mennesker

Kaffe er én af de mest værdifulde råvarer i verden og udgør levebrødet for omkring 25 mio. bønder i Mellemamerika, Afrika og Asien. Siden 2008 har al kaffe i IKEA været UTZ-certificeret. Kaffebønder, der er en del af UTZ-programmet, får generelt højere udbytte, bedre indkomster og levevilkår samtidig med, at programmet beskytter miljøet.

Økologiske landbrugsmetoder forbyder brugen af kunstgødning og pesticider, og metoderne sikrer god pleje af naturressourcer som vand, jord og luft. Det understøtter samtidig biodiversiteten i landbruget og reducerer klimapåvirkningen.

- IKEAs forpligtelse til UTZ-certificeret og økologisk kaffe er et inspirerende eksempel på, hvordan forskellige certificeringsordninger kan komplementere og støtte hinanden og i fællesskab styrke en virksomheds arbejde med bæredygtighed. Det er på grund af virksomheder som IKEA, at vi kan gøre en forskel for et stigende antal kaffeproducenter og i sidste ende gøre bæredygtigt landbrug til normen, siger Han de Groot, administrerende direktør for UTZ.

At indkøbe UTZ-certificeret og økologisk kaffe er en naturlig del af den nye retning for IKEAs arbejde med mad, hvor møbelkæden tilbyder en bredere vifte af sunde og mere bæredygtige fødevarer. Nyheden kommer i kølvandet på introduktionen af grøntsagsbollen i april 2015 og IKEAs forpligtelse til udelukkende at sælge ASC- eller MSC-certificerede fisk og skaldyr i september 2015. Med over 380 restauranter i 48 markeder ser IKEA sin globale rækkevidde som en mulighed for at gøre en positiv forskel for mennesker og for kloden.

Med det nye tiltag støtter IKEA små kaffeproducenter, eksempelvis i Central- og Sydamerika, hvor de 100 % Arabica bønner, der bruges i det nye udvalg af kaffe, bliver håndplukket for at sikre et produkt af høj kvalitet. For at understrege IKEAs svenske arv, er smagsprofilen til PÅTÅR inspireret af skandinaviske kaffepræferencer: En fuld aroma med noter af frugt og chokolade.

Den IKEA kaffe, som kunderne køber i bistroen og i de Svenske Madmarkeder, der findes IKEA Odense, Aarhus, Aalborg og Taastrup, er fuldt sporbar. Kunderne kan nemt kontrollere oprindelsen af deres IKEA kaffe online på www.utz.org/IKEA.

Noter

UTZ er en internationalt anerkendt certificeringsordning med en vision om at skabe en verden, hvor bæredygtigt landbrug er normen. I dag er UTZ det største certificeringsprogram for kaffe og kakao; mere end 445.000 kaffebønder og arbejdere har gavn af UTZ-programmet. Andre UTZ-certificeringsordninger er (urte-) te, rooibos og hasselnødder. Læs mere på www.utz.org

Økologisk, ifølge EU-standarder. Landmænd, forarbejdningsvirksomheder, importører og forhandlere skal følge strenge EU-reglerne for at anvende EU’s økologilogo.

PÅTÅR, nyt UTZ-certificeret og EU økologisk udvalg af kaffe fås i IKEAs Svenske Markeder i varehusene i Aalborg, Aarhus, Odense og Taastrup, men ikke i Gentofte, der ikke har et Svensk Madmarked.

PÅTÅR signaturkaffe, bønner, 250 gram: En medium-mørk kaffe med en god krop, en frugtagtig syrlighed og noter af kakao i eftersmagen for en typisk skandinavisk kaffeoplevelse.

PÅTÅR espressokaffe, bønner, 250 gram: En rig og intens mørk kaffe med noter af søde frugter.

PÅTÅR filterkaffe, medium ristet, 500 gram: En velafbalanceret, elegant kaffe med en dejlig syrlighed og en medium krop, noter af frugt og en lang eftersmag.

PÅTÅR filterkaffe, mørkt ristet, 500 gram: Med en intens medium til fuld krop, med noter af mørk chokolade og en lang eftersmag.

PÅTÅR espressokaffe, 250 gram: En rig og intens mørk kaffe med noter af søde frugter.