Skip to main content

IKEA Group har sat fokus på kundeoplevelsen - det har skabt et salgsresultat på 34,1 mia. EUR

Pressemeddelelse   •   Okt 10, 2017 10:00 CEST

Jesper Brodin, Administrerende direktør for IKEA Group siden 1. september 2017.

IKEA Group (INGKA Holding B.V) har i regnskabsåret 2017 skabt et tilfredsstilende salgsresultat på 34,1 mia. EUR, der svarer til en vækst på 3,8 procent.

IKEA Group er den største retailer i IKEA franchise-systemet. IKEA Group ejer og driver 355 IKEA varehuse i 29 lande. I løbet af året hilste 149.000 medarbejdere 817 millioner besøgende velkommen i varehusene og mere end 2,1 mia. besøgende på IKEA.com.

"Vi vil bruge vores stabile økonomiske situation til at investere i at blive endnu bedre til at imødekomme vores kunders behov og ønsker. Jeg tilbragte min første måned som administrerende direktør, på at besøge vores varehuse i flere lande for at lytte og lære af kolleger og kunder. Jeg er nu endnu mere overbevist om, at vi er på rette spor, når det kommer til at være fuldt tilgængelige for vores kunder, "siger Jesper Brodin, Administrerende direktør for IKEA Group (INGKA Holding B.V.) siden 1. september 2017.

IKEA Group har i de seneste år arbejdet på at udvikle nye koncepter for butikkerne, kortere leveringstid og forbedrede distributionsløsninger. Alt sammen med det formål at nå ud til flere mennesker og give dem en god kundeoplevelse. Et eksempel på denne transformation er IKEA koncernens opkøb af TaskRabbit, som er en serviceplatform, der giver mere fleksible og tilgængelige servicer til kunder.

"I et hurtigt udviklende detailmarked stræber vi efter at gøre vores kunders liv lidt bedre. Vi ønsker, at dele vores store viden om, hvordan mennesker lever, og være en inspirerende kilde til, hvordan boligindretning kan forbedre livet derhjemme. I år satser vi på stuen. Vi har derfor fornyet miljøerne i vores varehuse og præsenterer et bredere udvalg af produkter og smarte boligindretningsløsning med fokus på stuen", fortsætter Jesper Brodin.

IKEA Group fortsætter med at investere i en positiv indvirkning på klimaet. Nye investeringer i Frankrig, Canada og Litauen giver et samlet antal vindmøller på 415. Det betyder, at IKEA Group nu ejer flere vindmøller end varehuse og nærmer sig målet for 2020, om at producere lige så meget vedvarende energi, som vi forbruger i vores virksomheder.