Skip to main content

IKEA introducerer nyt program for bedre kyllingevelfærd

Pressemeddelelse   •   Jan 09, 2018 11:01 CET

IKEA Food Better Programmes skal give bedre dyrevelfærd i IKEAs Restauranter, Bistroer og Svenske Madmarkeder på 49 markeder verden over.

IKEAs globale fødevareorganisation IKEA Food Services AB har gennem længere tid arbejdet på at udvikle ”the Better Chicken Programme”, som er det første program i rækken af initiativer for bl.a. at forbedre dyrevelfærden på IKEAs 49 markeder. Programmet beskriver kriterier for en mere bæredygtig kyllingeproduktion hos IKEAs leverandører og adresserer dyrevelfærd, folkesundhed og den enkelte producents miljøpåvirkning.

Ud fra et ønske om at have en positiv indvirkning på mennesker, dyr og miljø har IKEA Food Services AB udarbejdet the IKEA Food Better Programmes, som formulerer en fokuseret indsats for udviklingen af en mere bæredygtig produktion for alle større slagtedyr, som IKEA benytter sig af i møbelkædens Restauranter, Bistroer og Svenske Madmarkeder.

Gennem the Better Chicken Programme ønsker IKEA Food at sikre, at slagtekyllinger opdrættes i overensstemmelse med kriterier, der fremmer bedre dyrevelfærd, såsom mere plads (maks. 30 kg/m2), belysning, berigelse og opdrættets med forbedrede sundhedsmæssige resultater til følge. Programmet fokuserer på ansvarlig brug af antibiotika og adresserer væsentlige miljøeffekter som afskovning og forurening fra gødning. Interesserede kan læse programmets kriterier i detaljer i dokumentet ”The IKEA Food Better Programme", hvor man også kan se en plan for hver region (find dokumentet nederst på siden).

“Udviklingen af the Better Chicken Programme har været under udarbejdelse i to år, og vi kan nu præsentere det første initiativ i rækken af programmer for en mere bæredygtig produktion af landbrugsdyr. Det er udtryk for vores forpligtelse til at skabe positive forandringer og løfte standarden i hele fødevareindustrien,” siger Jacqueline Macalister, Health & Sustainability Manager, IKEA Food Services AB.

Udviklingen i Danmark

I Danmark modtog IKEAs danske afdeling i 2012 The Good Chicken Award, da man på daværende tidspunkt samarbejdede med en leverandør, der fulgte en række kriterier for god dyrevelfærd. Sidenhen skiftede IKEA Danmark til en anden leverandør, der fulgte nogle andre kriterier, og har derfor afleveret prisen tilbage.

”Det er naturligvis ikke et forløb, vi er stolte af, og jeg beklager meget, hvis vi har givet kunderne det indtryk, at vores kylling levede op til disse krav. Det kylling vi sælger i IKEA Danmark i dag, lever op til den tyske QS kvalitetsstandard, men jeg er meget glad for, og stolt over, at vi nu får nogle programmer der forbedrer dyrevelfærden i IKEAs fødevarekæde, som er ambitiøse og vil være med til at hæve standarden i hele industrien,” siger Stuart Cowan, IKEA Food manager i Danmark.

Kriterierne i the Better Chicken Programme bliver implementeret i to faser afhængigt af mulighederne på hvert enkelt marked. Implementeringen af nogle af kriterierne har deadline i 2020, mens fuld implementering af programmet forventes at være i 2025.

”Vi er allerede i dialog med forskellige relevante interessenter og leverandører om mulighederne på det danske marked, men det vil kræve forandringer i industrien og derfor vil den fulde implementering tage noget tid,” siger Stuart Cowan.

Om IKEA Food Better Programmes

IKEA Food Better Programmes gælder på alle IKEAs markeder og er udviklet gennem input fra eksperter, NGO’er og leverandører. Programmerne indeholder IKEAs minimumskrav til leverandørerne. Målet er, at IKEAs indkøb af alle dyrearter – kylling, læggehøns, svin, laks, oksekød og malkekvæg – lever op til kriterierne i Better Programmes inden 2025.

Lanceringen af the IKEA Food Better Programmes er vigtig for IKEAs ambition om at tilbyde et bredt udvalg af god, sund og velsmagende mad indkøbt fra ansvarlige producenter, og som kan fås til priser, der er tilgængelige for de mange mennesker.

Med the Better Chicken Programme introducerer IKEA Food sine egne retningslinjer for at sikre, at IKEA har samme høje standarder for dyrevelfærd på tværs af alle IKEAs 49 markeder. The Better Chicken Programme er blandt andet udviklet i samarbejde med organisationen Compassion in World Farming, der også står bag The Good Chicken Award.

Om den nuværende QS kvalitetsstandard

Den nuværende QS kvalitetsstandard stiller følgende krav:

  • Adgang til vand og foder i tilstrækkelig mængde
  • Ordentlige klima forhold – ifht. temperatur, støj, frisk luft, tilstrækkelig belysning
  • At alle dyr har plads nok.
  • Regelmæssig dyrlægekontrol af lægemidler og vacciner, der anvendes samvittighedsfuldt.
  • Fjerkræejere deltager i et antibiotikaovervågningsprogrammet
  • Overholdelsen af kravene tilsikres via et kontrolsystem. Hvis en virksomhed fejler revisionen, kan den ikke levere sine dyr til QS-ordningen.

    Om IKEA Food Services AB

    IKEA Food Services AB er baseret i Malmø, hvor organisationen udvikler sortimentet til IKEAs restauranter, bistroer og svenske madmarkeder i mere end 400 IKEA varehuse i 49 lande. IKEA Food ønsker at tilbyde en moderne smag af Sverige – som ærlig og god for mennesker og for miljøet.

    Et overblik over IKEA Food Better Programmes er tilgængelig i Inter IKEA Systems’ Newsroom.