Skip to main content

Odenses børn støtter flygtningebørns muligheder for at lege

Pressemeddelelse   •   Nov 18, 2016 09:00 CET

Uanset om man bor trygt i Danmark, eller er på flugt fra sult og borgerkrig, har børn behov for at lege. Det er pointen i en kampagne hos IKEA, der sætter fokus på på vigtigheden af, at alle børn udvikler sig gennem leg. Søndag den 20. november er det international børnedag, og fra den dag og frem mod jul kan man støtte verdens udsatte børn og deres muligheder for at lege.

Søndag den 20. november er det international børnedag. IKEA bruger dagen til at gøre opmærksom på vigtigheden for børn over hele verden af at lege, og frem mod jul kan alle IKEAs kunder være med til at støtte børns ret til at lege. IKEA Foundation donerer nemlig 1 euro pr. solgt børnebog, legetøj eller legemøbler i perioden 20. november til 23. december, og pengene går til arbejdet med at forbedre børns muligheder for læring og udvikling via leg i nogle af verdens dårligst stillede samfund.

Kampagnen bliver den største velgørenhedskampagne i IKEAs historie, og varehuschef i IKEA Odense, Namik Catkafa, glæder sig til at skyde kampagnen i gang.

- For børn i verdens mest udsatte samfund er leg langt fra en selvfølge, fordi de enten er på flugt eller ikke har et trygt sted at lege. Men leg er en menneskerettighed, og alle børn i verden skal have muligheden for at lære og udvikle sig igennem leg. I IKEA er vi derfor meget glade for at kunne bidrage igennem kampagnen til arbejdet med at sikre verdens børn bedre vilkår, siger han.

IKEA Odense støtter børns leg globalt og lokalt

I kampagnen ’Leg for alle’ (’Let’s Play for Change’) er IKEA og IKEA Foundation gået sammen med seks humanitære organisationer, bl.a. Red Barnet og UNICEF. IKEA har også tidligere støttet børns rettigheder. Fra 2003-2015 afholdt virksomheden en årlig tøjdyrskampagne. Den støttede børns ret til uddannelse og har i alt indsamlet 118,8 millioner euro på verdensplan til organisationernes arbejde. I 2015 var IKEA Odense med til at indsamle 835.000 kr., der sidste år udgjorde IKEA Danmarks bidrag.

Nu er fokus ikke på retten til uddannelse, men retten til at lege. Og kampagnen kommer ikke kun børn uden for landets grænser til gode. Fynboerne har igen i år mulighed for at donere legetøj og børnebøger til IKEAs samarbejdspartner Red Barnets lokalafdeling i Odense igennem ”Givetwice”, hvor kunderne kan indlevere de købte bamser og bøger ved varehusets udgang, som derefter bliver givet videre til udsatte børn i lokalområdet.

Namik Catkafa håber, at salget af børnebøger og legetøj kan skabe endnu et flot resultat i år, så IKEA kan støtte en masse børns muligheder for at lege – både herhjemme og ude i verden.

- IKEA Odense var sidste år, sammen med de fire andre IKEA varehuse i Danmark, med til at sælge 111.000 tøjdyr og børnebøger under kampagnen. I år håber vi, at fynboerne igen vil være med til at gøre en forskel for de dårligst stillede børn i verden, og at Red Barnets lokalafdeling her i Odense kan give vores udsatte børn på Fyn en dejlig juleoverraskelse i form af et stykke legetøj fra Give twice, afslutter han.

Partnere i kampagnen er:

  • Handicap International Federation – Pakistan, Thailand og Bangladesh
  • Room to Read – Bangladesh og Indonesien
  • Red Barnet – Bangladesh og Etiopien
  • Special Olympics - Bangladesh, Indien, Pakistan og Thailand
  • UNICEF - Kina, Indien, Indonesien og Kenya
  • War Child – Jordan og Libanon

For mere information kontakt venligst:

Mette Starcke, Corporate Communicator, IKEA Danmark

Mobil: 25 19 54 17

Mail: mette.starcke@ikea.com