Pressemeddelelse -

Bliv sommerklar med bløde tekstiler ♡

Foråret er over os, og vi kan se frem til lysere og ikke mindst varmere tider. Sæsonen gør, at vi trækker mere udendørs, nyder den spirende natur og solens varme i ansigtet. Indendørs er det tid til at klæde boligen i bløde tekstiler, som giver en hyggelig atmosfære og samtidig skaber en let og sommerlig stemning.

Den nordiske stil har længe været præget af mørkere og tunge tekstiler. Der er ingen tvivl om, at vi stadig elsker denne trend i kombination med det klassiske lyse og minimalistiske. Men som en naturlig følge af, at det bliver lysere udenfor, kan man sagtens føle trang til at føre noget nyt og lyst ind i sin boligindretning – og det behøver heldigvis ikke være en speciel krævende og omkostningsfuld opgave.

Ved blot at udskifte forskellige tekstiler i boligtilbehøret, såsom puder, plaider, tæpper og sengelinned, kan boligen nemt få et nyt og sommerligt look.

Et godt tip er at variere de enkle tekstiler med de mere ”larmende”. Det skaber en god dynamik at sammensætte fx ensfarvede plaider med puder i mønstre og blomsterprint. Dekorative puder kan nemt pifte din boligindretning op og bringe nye farver og udtryk ind i stuen.

Samtidig kan en helt enkel pude være lige det, der skal til for at give liv til din lænestol. Du kan vælge at holde dig til én farveskala for at skabe ro for øjet, eller du kan mikse farver for at give stuen mere spræl og liv. Leg med farverne, men sørg for, at de harmonerer med hinanden og går igen i indretningen. På den måde får du skabt den berømte røde tråd i dit hjem.

Brug bløde tæpper til at skabe ro, helhed og fornyelse i indretningen. Det kan være under sofaen eller spisebordet – eller et blødt tæppe ved siden af sengen, som giver en behagelig start på dagen og en hyggelig stemning i soveværelset. Bring sommeren ind ved at vælge sengetøj i lækre materialer og sommerlige farvenuancer.

Luna sengetøj, L200 x B140 / L220 x B140, 299,- (2 for 499,-)

Conrad sengetøj, L200 x B140, 399,- (2 for 599,-)

Siblo Rya tæppe, L190 x B130, 1.799,-

Olivia tæppe, D200, 2.799,-

Saka plaid, offwhite, L170 x B130, 499,-

Kelmis plaid, naturfarvet med frynser, L170 x B130, 199,-

Kleio plaid, mønstret med frynser, L170 x B130, 499,-

Bianca pude, grøn med frynser, H45 x L45, 299,-

Alise pude, blomstermønster, H45 x L45, 349,-

Almsee pude, fletmønster, H45 x L45, 299,-

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

ILVA har 8 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156