Pressemeddelelse -

ILVA inviterer til åbningsfest i Esbjerg

Flotte goodiebags, friskbagte croissanter, sofaer til 1 kr. og fristende køtilbud er på programmet, når ILVA åbner sit nye, toneangivende bolighus i Esbjerg i næste uge.

Den 30. november er det værd at springe ud af sengen, selvom vækkeuret ringer rigtig tidligt. ILVA inviterer nemlig til åbningsfest i sit nye, eksklusive bolighus på Stormgade 133, og det går løs allerede fra kl. 7 om morgenen, hvor de morgenfriske kunder bliver budt på kaffe og nybagte croissanter. Blandt de fremmødte bliver der også trukket lod om fem sofaer til kun 1 kr.

”Viceborgmester Jesper Frost Rasmussen klipper det røde bånd kl. 8, og så åbner vi officielt dørene til den helt nye og toptunede butik, hvor vi har gjort os umage for at skabe et superflot oplevelsesunivers for vores kunder,” fortæller butikschef John Jacobsen.

Spar mindst 25 procent

På åbningsdagen er der masser af attraktive tilbud, og fra torsdag den 30. november til søndag den 3. december er der mindst 25 procent at spare på alle de varer i butikken, der ikke allerede er nedsat.

”Uanset om man er på udkig efter julegaver, fornyelse til hjemmet eller inspiration til sin egen ønskeseddel, er der masser at komme efter,” lover butikschefen, som ud over de 17 faste medarbejdere har hentet forstærkning fra andre ILVA-butikker.

”Vi forventer, at der bliver travlt i butikken, og vi står klar til at mandsopdække kunderne med den sædvanlige gode service,” siger han.

6.500 kvm fyldt med inspiration

ILVA i Esbjerg er det første bolighus i Jylland, der er indrettet efter møbelkædens nye koncept, som byder på de nyeste boligtrends og inspiration fra hele verden, og i den spritnye butik får kunderne næsten 6.500 kvadratmeter fyldt med et bredt udvalg af møbler og boligtilbehør.

”Det nye koncept kommer blandt andet til udtryk i vores trendområder, der er dedikeret til de nyeste boligtendenser. Her vil vi gerne provokere lidt og være modige i forhold til materialevalg og farver. De møbler, vi viser frem her, må gerne have en særlig ILVA-udstråling,” siger John Jacobsen.

Det nye ILVA-koncept betyder også, at butikken er indrettet med ekstra god plads, så man får den optimale oplevelse af de enkelte rum og udstillinger.

Hele programmet for åbningsdagen og de ekstragode timetilbud kan ses i ILVA’s tilbudsavis, ligesom du kan holde dig opdateret ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på ILVA.dk eller følge ILVA’s facebookside.

For mere info kontakt:

Kædedirektør Piet Klein, piet@iddesign.dk, tlf. 88 17 90 00

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Midtjylland

ILVA har 7 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156