Pressemeddelelse -

Skab stemning og personlighed med en billedvæg

Har du en tom væg, som mangler personlighed og kant, eller trænger din indretning blot til lidt fornyelse, så kan plakater, fotografier og gallerier gøre stor forskel i ethvert rum.

En smuk og harmonisk billedvæg fungerer godt i alle boliger – og så er den nem at skifte ud, når man har brug for et nyt udtryk.

Billedvæggen tilfører en masse personlighed til rummet, uanset om du vælger at dekorere med grafiske plakater, fotografier af dine nærmeste, ét større kunstværk eller et miks af lidt af hvert. Din billedvæg kan også sagtens bestå af større billeder, der står på gulvet op ad væggen eller er placeret på en robust hylde. Det er helt op til dig og din fantasi, hvad der fungerer bedst i din indretning.

Det handler om at vælger illustrationer, som rammer den stemning, du ønsker at skabe i rummet. Samtidig vil du få mest glæde af din billedvæg, hvis du får den sammensat, så der er balance og harmoni mellem billederne. Ellers kan det blive ét stort rod at kigge på.

Uanset hvor mange billeder du ønsker at sammensætte, er det en god idé først at lægge billederne på gulvet foran væggen, hvor de skal hænges op. På den måde kan du få et overblik over hvilken sammensætning, der fungerer bedst.

Vælg ens rammer for at skabe et sammenhængende udtryk. Hvis du vil skabe en rød tråd, kan du med fordel lade en eller flere af farverne fra resten af din boligindretning gå igen på nogle af billederne.

Ønsker du at bryde med de lige linjer og skabe dynamik, kan du variere størrelsen på dine billeder og plakater, men sørg for at lade billedernes under- eller overkanter flugte med hinanden, så helhedsindtrykket ikke kommer til at virke uoverskueligt.

Ønsker du at gå på opdagelse i ILVAs galleri-univers, er du velkommen til at besøge et af vores bolighuse eller klikke dig ind på ilva.dk og se vores store udvalg.

Haute Couture galleri, H150 x L100, 1.699,-

COWskull plakat, H70 x L50, 699,-

Cosa skilt, H40 x L30, 199,-

Bouquet galleri, H100 x L70, 1.299,-

Henri Matisse, H70 x L50, 799,-

JellyFish plakat, H80 x L60, 1.299,-

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

ILVA har 8 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156