Skip to main content

Følg trainee-livet på Instagram

Nyhed   •   Feb 28, 2019 09:00 CET

Revisorfaget handler om meget mere end tal. På Instagram fortæller vores unge trainees om det faglige og sociale liv.

Hvert år håndplukker inforevision 7 ambitiøse trainees til en to-årig uddannelse i revision. Med så mange unge talenter ombord er der grundlag for et aktivt studiemiljø, en spændende arbejdsdag og et rigt socialt liv.

Dét vil inforevisions trainees gerne folde ud for andre unge på en ny Instagram-profil. Profilen bliver opdateret af fire trainees i inforevisions Social Media-gruppe (SoMe). Sammen skal de løbe profilen i gang, og målet er at runde 100 følgere inden 1. juni 2019.

”Jeg føler mig mere inkluderet i virksomheden”

“Jeg håber, at vi kan give andre unge et indblik i, hvad inforevision står for, og hvor god en arbejdsplads det er. For mig personligt er det også spændende at arbejde med at få inforevision bredt mere ud på de sociale medier. Det giver et godt indblik i, hvad markedsføring er for en størrelse,” siger Andreas Lerche-Henriksen.

Andreas’ kollega, Jesper Willum Ravn, er enig.
“På Instagram kan vi give kommende kollegaer et større kendskab til hverdagen i inforevision, og det betyder meget for mig at være en del af SoMe-gruppen. Jeg er med til at gøre en forskel og føler mig desuden mere inkluderet i virksomheden,” siger Jesper Willum Ravn

Gennemsnitsalderen er 36 år i inforevision

SoMe-gruppen har også ansvaret for en tilsvarende profil på Facebook, og aktiviteterne er en del af inforevisions samlede indsats for at tiltrække de dygtigste og bedst egnede til uddannelsen som revisortrainee.

“Mange tror, at revisorfaget er domineret af knastørre talknusere tæt på pensionsalderen, men det er langt fra virkeligheden. Hos os summer huset af liv. Gennemsnitsalderen er 36 år, og vi går målrettet efter kandidater med både faglig og social intelligens, når vi rekrutterer,” siger Betinna Sidor, der er HR-chef i inforevision.

Yderligere informationer

Følg trainee-livet på instagram.com/inforevision og læs mere her på hjemmesiden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Betinna Sidor
HR-chef
T 39 53 50 76
bsr@inforevision.dk