Skip to main content

Lys, liv og løgplanter

Pressemeddelelse   •   Feb 05, 2016 10:50 CET

Det er sæson for ”løg-erlige” vækster, der giver smagfuld kulør og masser af liv i den mørke januar måned. Hos Interflora findes et vidunderland af vinterstauder - blomsternes version af ”Nordic Cool” – og underspillet nordisk design, der får farverne frem i vinter-væksterne.

Man siger, at december er lysenes fest, hvilket lader januar stå hen i en mørk skygge. Men dagene er tiltagende, og der er rig mulighed for at invitere masser af friskt liv og klart vinterlys indenfor med sæsonens mange løgplanter, der er livlige startskud på det nye år.

Farverige tulipaner, aromatiske hyacinter, spæde vintergækker og eksotiske iris… Listen over vinterstauderne er lang og farvepaletten spænder fra minimalistisk og ”nordic cool” hvid til underspillede nuancer af kølig blå og sart rosa, der klæder hvert et hjem og giver et touch af jordnær nordisk elegance.

Løgplanterne spirer af liv og udvikler sig næsten for øjnene af en, når de inviteres inden for som livlig vinterdekoration. Både afskåret i hvide vaser eller plantet i klare glas med moderne og naturligt kig til løg og rodnet, skyder der liv ud af løgene, og blomsterne viser hver dag en ny side af sig selv – fra uskyldig spire til fuldt flor med charmerende hang til overbalance.

Tag hul på det nye år, og fuldend den moderne nordiske stil fra vase og helt ud til den yderste blomsterknop. Find masser af inspiration til tidens blomstertrends og dekorationer hos Interflora.

INTERFLORA er en verdensomspændende organisation, der sørger for blomsterformidling på tværs af landegrænser. Organisationen blev stiftet ved en verdenskongres i København i juli 1946. I Danmark tæller INTERFLORA 450 butikker, der dækker hele landet og sælger alt fra blomster, chokolade, vin og specialiteter. INTERFLORA har også en webshop. INTERFLORA ejes af Danske Blomsterhandlere.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument