Pressemeddelelse -

Årets begivenhed inden for marketing research?

Torsdag den 8. marts åbner det internationale analysebureau Ipsos dørene til den stærkeste og nyeste viden inden for marketing research og forbrugertrends. Det sker i forbindelse med Ipsos’ årlige globale konference, der i år afholdes i Danmark.

Én gang om året afholder Ipsos en global konference, og i år er det Danmarks tur til at være værter for arrangementet. Over 300 eksperter samles i begyndelsen af marts i København, når konferencen løber af stablen. Aldrig før har så mange eksperter inden for markedsanalyse og forbrugertrends været samlet på dansk jord.

I forlængelse af konferencen ønsker Ipsos’ danske kontor at stille eksperterne til rådighed for sine kunder og andre interesserede. Det sker torsdag den 8. marts på Tivoli Hotel & Congres Center i København.

”Det er en stor ære, at hovedkontoret har valgt at holde dette års globale konference i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er en anerkendelse af, at Danmark er blandt de hastigt voksende markeder for Ipsos. Og det er helt unikt, at vores kunder i Danmark kan få adgang til så meget brainpower på én dag” forklarer Klaus Mikkelsen, Country Manager for Ipsos Danmark.

Ipsos Danmark har samlet en række kollegaer med speciale i områder som branding, innovation, neuroscience, sociale medier, kunstig intelligens og forbrugeradfærd, der alle forlænger deres besøg i Danmark med et par dage.

Arrangementet den 8. marts vil bestå af en blanding af faglige diskussioner, workshops og networking. Efterfølgende vil Ipsos’ eksperter være til rådighed for spørgsmål og interviews.

Alle interesserede kan læse mere om arrangementet her.

Related links

Emner

  • Tjenester, konsulent, service

Kategorier

  • innovation
  • produktinnovation
  • markedsindsigt
  • branding
  • social medier
  • neuroscience
  • behavioural science
  • consumer behaviour
  • forbrugeradfærd
  • artificial intelligence
  • kunstig intelligens

Om Ipsos

Ipsos er et af verdens førende analysebureauer med mere end 16.000 medarbejdere fordelt i 88 lande. Gennem dybdegående analysearbejde hjælper vi vores kunder med at forstå den komplekse verden, vi lever i, og inspirerer dem til at tage bedre beslutninger. Vi brænder for innovation og stræber konstant efter at udvikle nye forskningsmetoder og anvende den nyeste teknologi til at komme tættere på forbrugerne og afdække nye indsigter. Hos Ipsos tilbyder vi dyb faglig ekspertise, markedsledende metoder og evnen til at eksekvere omfattende og pålidelige globale forskningsprogrammer.

Kontakt

Klaus Friis Mikkelsen

Pressekontakt Country Manager +45 3319 3999

Relaterede events