Pressemeddelelse -

Most Influential Brands 2017

Hvilke brands påvirker de danske forbrugeres adfærd og dagligdag mest – og hvorfor? I den årlige Most Influential Brands-undersøgelse har analysebureauet Ipsos kortlagt de mest indflydelsesrige brands i Danmark for 2017 samt undersøgt de bagvedliggende faktorer.

Hvad betyder det at være indflydelsesrig?
At være indflydelsesrig betyder ganske enkelt at have en indvirkning på vores daglige liv. Indflydelsesrige brands guider os gennem livet ved at hjælpe os med at skabe mening, tage smartere valg eller reflektere vores personlige værdier. Indflydelsesrige brands er dem, vi stoler på – dem der virkelig betyder noget for os.

Top 4 i Danmark er tech-brands
På top 4 over de mest indflydelsesrige brands i Danmark finder vi 4 tech-brands: Google, Apple, Facebook og YouTube – med Google på en 1. plads. Ikke overraskende har disse 4 brands indflydelse på vores dagligdag. Du har sikkert selv ”googlet” noget inden for de sidste par dage? Eller tjekket hvad dine venner laver på Facebook? 

Men hvad er det helt præcist, der gør disse brands så indflydelsesrige? Undersøgelsen viser, at Google, Apple og YouTube scorer højt på 3 vigtige faktorer: Leading Edge, Trustworthy og Engagement. Facebook skiller sig en smule og ud scorer højt på faktorerne: Leading Edge, Presence og Engagement.

Generelt gælder det, at alle brands opfattes som unikke, trendsættende, innovative og ikoniske - danskerne glæder sig til at se, hvad de vil introducere næste gang, og mener, at de 4 brands repræsenterer særlige karaktertræk, man gerne selv vil identificeres med.

Ét dansk brand i top 10
Ét dansk brand har sneget sig ind på en top 10 over de mest indflydelsesrige brands i Danmark. På en 8. plads finder vi Coop, der opnår én af de højeste scorer i undersøgelsen på faktoren Trustworthy. Resultaterne viser også, at Coop scorer højt på Engagement og Corporate Citizenship, der blandt andet omhandler social ansvarlighed og støtte til lokalsamfundet.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om alle brands på top 100 listen og ønsker en uddybende rapport om de bagvedliggende faktorer, er du meget velkommen til at kontakte Klaus.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • youtube
  • coop
  • facebook
  • apple
  • google
  • branding
  • markedsindsigt

Om Ipsos

Ipsos er et af verdens førende analysebureauer med mere end 16.000 medarbejdere fordelt i 88 lande. Gennem dybdegående analysearbejde hjælper vi vores kunder med at forstå den komplekse verden, vi lever i, og inspirerer dem til at tage bedre beslutninger. Vi brænder for innovation og stræber konstant efter at udvikle nye forskningsmetoder og anvende den nyeste teknologi til at komme tættere på forbrugerne og afdække nye indsigter. Hos Ipsos tilbyder vi dyb faglig ekspertise, markedsledende metoder og evnen til at eksekvere omfattende og pålidelige globale forskningsprogrammer.

Kontakt

Klaus Friis Mikkelsen

Pressekontakt Country Manager +45 3319 3999

Relateret materiale