Gå til indhold
Der er ikke brug for flaskepant på mobiler

Pressemeddelelse -

Der er ikke brug for flaskepant på mobiler

Langt de fleste teleselskaber tager i dag imod brugte mobiler til genbrug i deres butikker, og der er derfor ikke brug for at sætte et nyt dyrt pantsystem op i Danmark. Så klar er meldingen fra IT-Branchen.

”Du kan allerede i dag gå ned i langt de fleste telebutikker og aflevere din brugte mobil til enten genbrug eller gensalg, så der er ikke brug for et nyt pantsystem. Vi bør i stedet støtte videreudvikling af de eksisterende take-back ordninger og genvindingsinitiativer,” siger Birgitte Hass, adm. dir. i IT-Branchen.

Området er allerede i dag stærkt reguleret ved EU lovgivningens WEEE direktiv og BAT, og der er ifølge IT-Branchen derfor ikke behov for danske særregler på dette område.

Samtidig vil et pantsystem hurtigt blive ganske dyrt, da mobiler og andet elektronik har en noget mere kompleks sammensætning end flasker.

”Det er kompliceret at skabe et pantsystem med udgangspunkt i det, vi kender fra flasker. IT-udstyr er sammensat af langt flere dele og indeholder farlige kemiske substanser,” udtaler Birgitte Hass.

IT-Branchens holdning:

  • Det er kompliceret at skabe et pantsystem med udgangspunkt i det vi kender fra flasker. IT-udstyr er sammensat af langt flere dele og indeholder farlige kemiske substanser.
  • Vi bør i stedet støtte videreudvikling af eksisterende take-back ordninger og genbrugs- og genvindings initiativer.

 

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark