Skip to main content

Fire krav til dansk persondataforordning

Pressemeddelelse   •   Feb 02, 2017 07:30 CET

EU’s nye persondataforordning, der træder i kraft i 2018, skal beskytte borgernes persondata og sikre tilliden til de digitale løsninger i hidtil uset grad. Det er en stærk EU-lovgivning, men også et regelsæt der i sidste ende kan stille urimeligt mange krav til virksomhederne, hvis man ikke fra start har nogle klare retningslinjer for en dansk implementering af forordningen.

Nye tal fra IDC viser, at omkring halvdelen af de danske virksomheder slet ikke er gået i gang med at forberede sig til de nye regler endnu, og hele 20 procent har end ikke lagt en plan for, hvordan de skal blive klar.

”Maj 2018 kan virke langt væk på nuværende tidspunkt, men med de omfattende krav, der ligger i persondataforordningen, er man i farezonen hvis ikke man er kommet i gang endnu,” udtaler Anders Elbak, forskningsdirektør i IDC.

Netop derfor er det afgørende, at forordningen implementeres, så den imødekommer dansk erhvervslivs vilkår for at satse på digitale forretningsmodeller.

”Rigide regler vil kvæle vores erhvervsliv, og derfor har vi fire konkrete forslag til regeringen, der kan sikre et moderne og fleksibelt regelsæt, der ikke pålægger erhvervslivet byrder, som det ikke er muligt at løfte, eller som vil være konkurrencemæssigt kvælende,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

IT-Branchen har derfor i dag sent et brev til justitsministeren, erhvervsministeren og ministeren for offentlig innovation med følgende fire opfordringer.

1. Drop dukserollen og fokuser på erhvervslivet
Forordningen må ikke blive overimplementeret og for rigidt fortolket. Det vil koste dansk erhvervsliv mange ressourcer, der ellers kunne være brugt på den afgørende digitale omstilling af vores erhvervsliv.

”Danmark er typisk lovgivningsduks i EU, men det gør også, at vi har en tendens til at overfortolke og implementere EU’s regler. Men netop her er det vigtigt, at vi sikrer nogle enkle og forståelige regler, så vi ikke sætter de digitale vækstmuligheder i bakgear,” udtaler Birgitte Hass.

2. Gør som de andre i EU
Digitaliseringen af erhvervslivet åbner op for en masse vækstmuligheder på tværs af EU’s indre grænser. Derfor er det også vigtigt, at regeringen rammer en implementering, der er på linje med flest mulige EU-lande. Så længe man ikke påfører erhvervslivet unødige omkostninger, bør vi implementere reglerne på samme måde som de øvrige EU-lande.

3. Klare tale og hurtig hjælp
Lovgivningen fra EU stiller bl.a. en lang række dokumentations- og systemkrav til virksomhederne i forbindelse med opbevaring og behandling af persondata. Men det er pt. uklart, hvad kravene reelt betyder og derfor også, hvad virksomhederne konkrete skal gøre.

”Alt efter hvordan kravene tolkes, kan det betyde ekstra udviklings- og implementeringsomkostninger i millionklassen for den enkelte virksomhed. Derfor haster det også med at få en klar udmelding og masser af vejledning ud til de danske virksomheder,” fortæller Birgitte Hass.

IT-Branchen anbefaler, at regeringen bør involvere branchen tæt i udformning af vejledningerne f.eks. ved løbende at offentliggøre og dele de foreløbige versioner af vejledningerne.

4. Lighed for loven
Med den nye persondataforordning kan virksomheder, der ikke lever op til kravene, få bøder på op til 4 % af virksomhedens globale omsætning eller 20 millioner euro.

Det offentlige bør, ligesom for private, møde sanktioner ved manglende overholdelse af forordningen, både for at holde myndighederne op på overholdelse og for at sikre lighed for loven.

Rådgivning væk fra Datatilsynet
IT-Branchen benytter også brevet til at understrege, at der er brug for, at regeringen afsætter betydelige midler til at vejlede og ikke mindst rådgive virksomhederne i, hvordan de overholder de nye krav og regler.

Justitsministeren har ved flere lejligheder, senest ved Databeskyttelsesdagen på Børsen den 25. januar, talt om at et styrket Datatilsyn skal varetage den rådgivende rolle.

”Vi frygter, at Datatilsynet med deres klare tilsynsrolle vil få svært ved også at løfte en vejlednings- og rådgivningsrolle effektivt. Ansvaret bør derfor lægges i et andet ministerie, f.eks. Erhvervsministeriet,” slutter Birgitte Hass.

Brevet kan læses i sin fulde længde her.

Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder