Gå til indhold
Mette Lundberg, Direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen
Mette Lundberg, Direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen

Pressemeddelelse -

Udbredt klagekultur i it-branchen er en illusion

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har her til morgen offentliggjort en analyse af klagesager, der viser, at der klages relativt sjældent over it-udbud sammenlignet med andre brancher.

Fra juli 2013 – juni 2016 er der i alt gennemført lidt over 8.000 offentlige udbud. I 353 af disse udbud blev der indgivet en klage til Klagenævnet for Udbud. Det svarer til, at der gennemsnitligt klages over 4,3 % af alle udbud. Det svarer ifølge styrelsen nogenlunde til samme niveau som i udlandet.

Kigger man snævert på it-udbud viser en opgørelse fra IT-Branchen, at der i samme periode kun blevet klaget over 15 konkrete udbud, hvilket kun svarer til lidt under 1 % af alle it-udbud i perioden.

”Vi bliver alt for tit beskyldt for, at it-leverandørerne med deres utallige klagesager, selv er skyld i, at kravspecifikationerne vokser, og samarbejdet skranter – men de her tal fortæller altså en anden historie” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

IT-Branchens egen opgørelse bygger på en aktindsigt i alle klager over it-udbud fra 2013-2016, samt tal fra Udbudsvagten. Fra 2013-2016 har der i alt været gennemført 1.799 offentlige it-udbud. I disse er der kun blevet klaget i 15 tilfælde, hvoraf 9 har ført til en kendelse. Det svarer til, at der klages i 0,8 % af it-udbuddene.

It-projekter er komplekse størrelser der kræver tillid mellem leverandør og kunde. Man kan ikke løse alt gennem specifikationer og kontrakter, men udbuddet af en it-løsning skal danne grundlag for et godt samarbejde i hele kontraktens levetid. Derfor er det afgørende at samarbejdet kommer godt fra start i udbudsprocessen.

”En god klagekultur skal ramme den rigtige balance mellem en velfungerende konkurrence på markedet og et godt samarbejde mellem kunde og leverandør. Jeg synes analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på at balancen fungerer rigtig godt” udtaler Mette Lundberg.

Læs hele analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her:

https://www.kfst.dk/analyser/kfst/publikationer/dansk/2018/20180802-danske-klagesager-om-udbud/

Related links

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark