Gå til indhold
Ny Stralis XP
Ny Stralis XP

Pressemeddelelse -

Ny Stralis: TCO2-mesteren

Ny Stralis sætter nye standarder for lønsomhed og bæredygtighed ved alle slags opgaver over mellemlange og korte afstande, lettere entreprenøropgaver og langdistancetransporter.

Den helt nye drivline, de avancerede teknologier og funktioner og de nyskabende tjenester giver en opsigtsvækkende forøgelse af effektiviteten og driftssikkerheden, samtidig med at emissionerne minimeres, hvilket gør Ny Stralis til en TCO-mester i totale ejeromkostninger og en CO2-mester ved enhver mission.

Iveco lancerer NY Stralis, der indfører en helt ny drivline, og som - med den bedste driftssikkerhed og effektivitet - leverer en TCO- og CO2-reduktion, der ligger helt i top.Programmet der omfatter tre køretøjer, er udviklet omkring kundernes missioner og opfylder alle krav fra den tunge landevejstransportsektor.

Ny Stralis er resultatet af en anseelig investering i produktudvikling og tests samt i produktionsfaciliteter og -metoder.Ny Stralis udnytter til fulde den høje kvalitet der kendetegner produktionsteknologierne og -processerne på fabrikken i Madrid, som er indrettet til dette modelprogram, ligesom fabrikken i spanske Valladolid, der producerer og leverer førerhusene.Begge fabriksanlæg er blevet fuldstændig fornyet og omorganiseret for at sikre, at de fungerer på de højeste niveauer af World Class Manufacturing.

Ny Stralis:tre TCO2-mestre

Ny Stralis er konstrueret til at tilbyde den bedste løsning til transporter over mellemlange og korte afstande, herunder transport af farligt gods, hvor den bevarer den unikke fordel, der ligger i det eksklusive HI-SCR-efterbehandlingssystem.Den nye Stralis XP er en version udviklet specielt til kravene fra den internationale transportsektor, der opererer over lange afstande. Den er fyldt med innovative brændstofbesparende funktioner og nye tjenester til at maksimere driftstiden og brændstofeffektiviteten.Den revolutionerende nye Stralis NP, som kører på CNG og LNG, er den mest bæredygtige internationale lastbil nogensinde og udgør et reelt gennembrud for de gasdrevne lastbiler.Det er den eneste naturgaslastbil, der leverer den effekt, komfort, transmissionsteknologi og rækkevidde, der kan leve op til langdistancetransportens behov.

Pierre Lahutte, Iveco Brand President, udtaler:”Ny Stralis er udviklet til at sænke transportørernes TCO og CO2 samt til at give ejeren den absolut bedste driftssikkerhed. Vi har så stor tiltro til den Ny Stralis at vi har tilbudt kunden et nyt sæt tjenester til at nedbringe de totale ejeromkostninger.Langdistancetransporten vil dominere hele markedet for erhvervskøretøjer de kommende år, ogStralis har alt, hvad der skal til for at være førende på et sådant forandret marked med TCO2-mesteren Stralis XP, en lastbil på forkant med teknologien, og den trendsættende Stralis NP, den første rent gasdrevne lastbil, der har vist at den kan være rentabelt på langdistancemissionerne.Vi er ved at åbne nye grænser inden for bæredygtig transport, og vi vil gøre det i samarbejde med vores kunder.”

En ny, unik missionsbaseret tilgang:produkt og TCO-reducerende tjenester

Hvad produktet angår, har Iveco fornyet og opgraderet alle de vigtigste tekniske undersystemer:Ny Stralis er udstyret med en komplet rekonstrueret drivline, en ny elektrisk og elektronisk arkitektur, en ny suveræn transmission, ny bagaksel og affjedring bag, og den introducerer den nyeste generation af intelligente GPS-funktioner samt nye funktioner til at forbedre brændstoføkonomien og bæredygtigheden.Desuden har Iveco udviklet en ny generation af tjenester med henblik på at reducere de totale ejeromkostninger for hver model, som repræsenterer en eksklusiv og karakteristisk del af det Ny Stralis-program.

Ny Stralis – TCO-mester:Teknologi hele vejen igennem

Udviklingen af Ny Stralis har været koncentreret om energistyringen for at opnå en betydelig reduktion i TCO ved enhver mission og hver type kørsel.

De nye motorer er blevet konstrueret om til at reducere friktionen, og en ny antitomgangsfunktion slukker automatisk motoren efter en forudindstillet tidsperiode, når køretøjet er parkeret, og forbedrer derved energianvendelsen.

Smart hjælpefunktioner forhindrer energitab, når de ikke er i brug.På Ny Stralis XP omfatter disse: koblingskompressor og luftbehandlingsenhed, energigenvindingsgenerator med intelligent batteriovervågning og en styrepumpe med variabelt flow.

Smart EGR er en nyskabende løsning der arbejder sammen med Ivecos patenterede HI-SCR-efterbehandlingssystem for at optimere forbrændingen. Den giver en markant fordel i form af brændstofbesparelse ved langturskørsel.Den udnytter en lille mængde af udstødningsgassens recirkulation (bare 8%), for at indsprøjtningen kan starte lidt tidligere, hvilket reducerer brændstofforbruget, mens den 97% høje NOx-konvertering i udstødningsrøret takket være HI-SCR-systemet bibeholdes.Denne revolutionerende smarte løsning har alle HI-SCR-only-systemets fordele:ingen indvirkning på kølerstørrelsen, ingen ekstra vedligeholdelse, ingen vægtforøgelse, ingen parkeret regenerering - samt de længste serviceintervaller, hvilket resulterer i en yderligere reduktion af brændstofforbruget og de totale ejeromkostninger.Med denne løsning har Iveco og motorpartneren FPT Industrial igen bevist deres veletablerede lederskab inden for brændstofbesparende teknologi.

Det prædiktive HI-CRUISE GPS-køresystem, baseret på en avanceret kortlægningsteknologi, sammenligner geo-lokalisering med vejtopografi og tilpasser i overensstemmelse hermed prædiktive strategier for acceleration, deceleration og gearskift.Denne funktion forenkler chaufførens job, så han i stedet kan fokusere på sikkerheden, og øger komforten med en jævn og behagelig kørsel.Desuden giver det betydelige brændstofbesparelser også med uerfarne chauffører.

De nye triple ”A” økodæk udviklet af Michelin minimerer rullemodstanden og giver en signifikant brændstofbesparelse på op til 1,5% i gennemsnit i første liv.Dette resulterer i miljømæssige fordele i form af 1,33 kg mindre CO2 for hver 100 km, hvilket bliver til mere end 3,7 tons i bilens første liv.Disse besparelser opnås samtidig med at samme vejgreb, robusthed og holdbarhed opretholdes.

Den helt nye bagaksel med enkeltreduktion forbedrer geargeometrien og friktionen samt optimerer brændstofforbruget.

Disse nye funktioner resulterer i en tocifret forbedring af brændstofeffektiviteten i forhold til den tidligere model.

Desuden er der indført nye teknologier samt nye funktioner og tjenester, der reducerer de samlede ejeromkostninger endnu mere.

Den nye generations 12-trins automatiserede HI-TRONIX gearkasse, udviklet i samarbejde med ZF, er på forkant med den teknologiske udvikling inden for sin kategori og forbedrer holdbarheden markant samt reducerer omkostningerne.HI-TRONIX reducerer skiftetiden med 10% og er konstrueret til næsten dobbelte så mange gearskift som den forrige generation. Den kan forbedre holdbarheden med op til 1,6 millioner kilometer, og den dæmper den akustiske emission med 6db – ideel til stille natlige missioner – alt dette samtidig med at den har klassens bedste moment/vægt forhold, udvekslingsforhold og effektivitet.Derudover reducerer dens modulbaserede, servicevenlige design vedligeholdelsen og forenkler reparationerne med deraf følgende besparelser.Den tilbyder også ekstra funktioner, såsom manøvreringstilstand (krybekørsel) til kørsel med lav hastighed, funktion som momentomformer, vuggende funktion for at genoprette vejgrebet på fedtet underlag, 4 bakgear og en ny serie kraftudtag.

Affjedringen bag er blevet fuldstændig redesignet for at øge masseeffektiviteten og holdbarheden, hvilket resulterer i en vægtmæssig lettere affjedring, samtidig med at ydeevnen opretholdes. Dette udmønter sig i 45 kg større nyttelast.Højere modstandsdygtighed mod korrosion takket være overfladebehandling af alle vigtige metalkomponenter bidrager til lavere vedligeholdelsesomkostninger.

Den nye elektriske og elektroniske arkitektur som er brugt i Ny Stralis og Ny Stralis XP, repræsenterer et teknologisk gennembrud og en katalysator for yderligere innovation.Baseret på MUX konceptet kommunikerer elektroniske enheder i lastbilen via to fysiske ledninger ved hjælp af en fælles protokol.

Ny HI-MUX – udviklet til Stralis - er blevet implementeret gennem en ny udformning af hele distributionslayoutet og visse af dets komponenter.Dets arkitektur er modulopbygget, opdelt i to for forbedret fleksibilitet og servicevenlighed og integreret i et nyt layout med tryklufts-, brændstof- og AdBlue-ledninger.HI-MUX giver mulighed for udvikling af en detaljeret designløsning til specifikke lastbilskonfigurationer, samtidig med at antallet af komponenter mindskes, og monteringen bliver mindre kompleks.

Ny Stralis’ enestående driftssikkerhed og holdbarhed resulterer også i lavere udgifter til vedligeholdelse og reparationer:5% mindre end nuværende modeller med en 3-årig standardaftale og 8% med en 4-årig, således at den allerede uhørt lave og konkurrencedygtig omkostning bliver endnu mindre, ligesom de generelle ejeromkostninger.

Ny Stralis – CO2-mester:transporter med bæredygtighed og performance

Et bredt og alsidigt udbud af motorer der passer til alle anvendelser

Ny Stralis har 6-cylindrede Iveco Cursor motorer udstyret med nye missionsspecifikke brændstofbesparende løsninger.Det brede udvalg af motorer til Ny Stralis omfatter 3 slagvoluminer, med Cursor 9 på 8,7 liter, Cursor 11 på 11,1 liter og Cursor 13 på 12,9 liter, samt 9 effektklasser fra 310 til 570 hk, som alle leverer klassens førende effekt- og drejningsmomenttæthed.

Ny Stralis’ miljømæssige præstationer er blevet yderligere forbedret gennem motorernes høje effektivitet og en kraftig præstationsforøgelse på visse modeller:det maksimale drejningsmoment på Cursor 11 er øget med 100 Nm på 420 hk motoren og med 50 Nm på 480 hk motoren, mens den maksimale effekt på Cursor 13 når op på 510 og 570 hk.

HI-SCR:Ivecos patenterede teknologi

Ny Stralis er udstyret med den patenterede HI-SCR, markedets bedste system til selektiv katalytisk reduktion, og det eneste der opnår 97% NOx-reduktion og dermed opfylder Euro VI-standarderne uden EGR.I sin Euro VI/C-version registrerer HI-SCR også i realtid enhver afvigelse i emissionsniveauet gennem nye AdBlue-sensorer, der giver kontinuerlig og nøjagtig emissionsstyring.

Med HI-SCR der er ingen aktiv regenerering og udstødningsgassens temperatur er lavere.Dette gør Ny Stralis til den ideelle lastbil til at arbejde på steder med restriktioner såsom lufthavne, skibe, tunneler, raffinaderier og brændstofterminaler samt til transport af farligt gods.

HI-SCR er en kompakt letvægtsteknologi, der giver den bedste kombination af effektivitet og levetid.Desuden har den markedets længste serviceintervaller, maksimeret driftstid og en fremragende brændstofeffektivitet.Alt i alt giver det TCO2-mesteren Ny Stralis en usædvanligt lav TCO og en enestående bæredygtighed.

Ny Stralis XP:TCO2-mester i langdistancetransport

Ny Stralis XP er spækket med nye brændstofbesparende funktioner og avancerede teknologier og leveres med nye tjenester designet til at sikre maksimal driftstid. Den er derfor et oplagt valg for transportvirksomheder, der opererer over lange distancer og er på udkig efter maksimale brændstofbesparelser og den laveste TCO-værdi – et segment, der tegner sig for 60% af sektoren.

Ny Stralis XP er den mest driftssikre og brændstofeffektive lastbil der fås på markedet, og den udgør den mest omfattende løsning til transport over lange afstande i én pakke, der integrerer produkt og tjenester designet til at reducere TCO og CO2.

Med brændstofbesparelser på op til 11% og en imponerende TCO-reduktion på op til 5,6% ved fjerntransport, er det en sand TCO2-mester i fjerntransport.

Ny Stralis NP:en grøn revolution inden for transportverdenen

Ny Stralis NP er den første gasdrevne lastbil nogensinde, der tilbyder effekt, rækkevidde, kørekomfort og chaufførtrivsel til den internationale transportsektor.Den reducerer de totale ejeromkostninger med 3% i forhold til den tidligere CNG-model, og tilbagebetalingstiden kan være så kort som 5 år (afhængigt af det land, hvor den er hjemmehørende).

Den nye 9-liters LNG / CNG naturgasmotor opnår den bedste effektydelse nogensinde for denne type brændsel:400 hk med 1.700 Nm drejningsmoment.Dette svarer til 10 hk pr. ton last, hvilket er i overensstemmelse med kommercielle standarder for langdistancetransporter.

Det er det første køretøj til langturskørsel, der kører på alternativt brændstof, og som kan tilbyde transportvirksomhederne en mulighed for at forbedre både bæredygtigheden og afkastet af investeringen.

Ny generation af tjenester:TCO2 Live og driftsgaranti

Iveco TCO2 LIVE er en ny modulopbygget pakke af services, der for første gang indeholder en ny generation af tjenester udvidet til også at omfatte flådestyring og traditionelle eftermarkedsaktiviteter.

Tre af disse nye tjenester er baseret på rådgivning om brændstof og hjælper kunderne til at bruge deres nye Stralis på den mest brændstofeffektive måde:

TCO2 SMART REPORT, en ugentlig rapportering om kørestil og brændstofforbrug for hvert enkelt køretøj i flåden.

TCO2 ADVISING, råd om brændstofbesparelse baseret på den mængde af oplysninger, der er indsamlet via Ivecos reelle lastbilsanalyser.

En kombination af disse tjenester kan generere ekstra brændstofbesparelser på op til 3%.Begge kan integreres med:

TCO2 DRIVING, kurser i brændstoføkonomisk kørsel.

Desuden er Ny Stralis udstyret med systemet DRIVING STYLE EVALUATION, der fungerer som var der en professionel instruktør med om bord i lastbilen til at hjælpe chaufføren med at forbedre kørestilen ved at komme med forslag i realtid.

Endelig er der den eksklusive Iveco DRIFTSGARANTI der bygger på Ny Stralis’ driftssikkerhed og ekspertisen hos Ivecos servicenet, der sørger for at kundernes køretøjer er hurtigt tilbage på vejen.Denne formel får kunden tilbage på vej inden for 24 timer, hvis deres nye Stralis skulle få motorstop, enten ved reparere den, stille en erstatningslastbil til rådighed, eller hvis en sådan ikke er tilgængelig, yde daglig kompensation i op til 4 døgn på værkstedet.Denne service leveres via Ivecos Truck Stations, som er ved at blive indrettet langs alle de vigtigste europæiske transportkorridorer, så de kan leve op til driftsgarantien.


Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Relateret materiale

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum