Skip to main content

Mini-makeover på budget

Nyhed   •   Jan 11, 2019 10:30 CET

Et nyt år er en god anledning til at rydde ud og organisere dit hjem. Kasser og kurve i forskellige størrelser og materialer er en nem, budgetvenlig og dekorativ måde at organisere de små ting, som du gerne vil have lige ved hånden, men ikke nødvendigvis har lyst til at kigge på.

Nye pyntepuder eller pyntepudebetræk giver ikke kun et ekstra pift til din sofa, men til hele stuen. Bland farver, materialer og forskellige størrelser, så din sofa bliver cool, hyggelig og behagelig.

Bad

Også på badeværelset kan du med enkle tiltag forny looket. For eksempel kan hængeopbevaring give lidt ekstra opbevaringsplads og gør det samtidig nemt at holde orden på badeværelset og gøre de ting, du bruger hver dag, tilgængelige.

I hverdagen er det vigtigt, at badeværelset er funktionelt. Med fletkurve og trækasser får du en præsentabel opbevaring af alt lige fra håndklæder til hårtørreren. Tilføj planter og duftlys, og du får et badeværelse, der er både praktisk og pænt.