Skip to main content

Løvvangen præmieret på Arkitekturens dag

Nyhed   •   Okt 03, 2016 20:55 CEST

Hos KAAI er vi glade, stolte og ydmyge, over endnu engang at være med når den gode arkitektur bliver præmieret på Arkitekturens Dag, denne gang ved et arrangement i Utzon Centeret.

I år blev det Løvvangen, et stort projekt for Sundby Hvorup Boligselskab, med omfattende renovering af bebyggelsen med 815 boliger og opførelse af et nyt kvartershus. Arkitekt Nils Pagh Andreasen fra KAAI modtog prisen sammen med formand Hans Boyen Christensen fra Sundby Hvorup Boligselskab, og det var Rådmand Hans Henrik Henriksen der overrakte prisen på vegne af ’Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg’. Det skete med rosende ord, og i motiveringen står der bl.a., at landskab og bebyggelse er nænsomt bearbejdet i en holdbar renovering, hvor det nye kvartershus ligger som en perle.

Vi ønsker bygherren tillykke, og takker for et fremragende samarbejde, som kun er styrket gennem den lange proces. KAAI har gennemført projektet i totalrådgivning, og det er med slet skjult stolthed, at vi nu for 4. år i træk har et byggeri repræsenteret ved præmiering på arkitekturens dag.

I motiveringen lød det:

"De nye forbindelser, der er etableret ved at bryde igennem tre boligblokke, har tilført det store boligområde sammenhæng og kvalitet i gårdrummene. Landskab, og bebyggelsen, er nænsomt bearbejdet i en holdbar renovering og udstråler kvalitet. Kvartershuset ligger som en lille perle og er et rart værested for beboerne."

Du kan læse mere om Løvvangen på vores hjemmeside KAAI.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar