Skip to main content

Rejsegilde på Søhesten i Hals

Nyhed   •   Jan 25, 2017 10:24 CET

Byggeriet skrider hastigt frem, og fredag den 20. januar kunne der afholdes rejsegilde på de 18 nye familieboliger efter en intensiv proces med Sundby Hvorup Boligselskab som bygherre og KAAI som bygherrerådgiver. 

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Aalborg Kommune da 75 % af familieboligerne i første omgang er forbeholdt flygtninge. Dette sker som et led i den aftale Aalborg Kommune har indgået, om at etablere 451 nye flygtningboliger i kommunen.

Byggeprocessen er optimeret i samarbejde med totalentreprenør HP-Byg samt arkitekten Arki-Byg og de første seks boliger kan allerede ventes klar til indflytning den 1. juni i år. Derefter følger de resterende huse i juli og september måned. Til maj inviterer Sundby-Hvorup Boligselskab til åbent hus i de første færdigbyggede huse så kommende beboere og lokalsamfundet kan se det næsten færdige resultat.

Husene opføres på baggrund af skitseprojekt fra KAAI, og får gennemlyste køkken/alrum og stue samt bryggers og velindrettede værelser. Husene opføres i sortmalet træ og tagpap samt vinduer og døre i træ/alu der samlet skaber et spændende arkitektonisk udtryk. Alle huse får egen carport med depot og stor have til leg og aktivitet.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar