Skip to main content

Juridisk analyse: Staten kan ansætte egne advokater

Pressemeddelelse   •   Maj 19, 2014 10:03 CEST

Ifølge en analyse udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen er der intet til hinder for, at staten, kommuner og regioner ansætter egne advokater som alternativ til at lade opgaven varetage eksternt. Artiklen er skrevet af Frederik Waage, som et led i et 5-årigt forskningsprojekt om bl.a. kammeradvokatordningen ved Syddansk Universitet.

I øjeblikket er statens forbrug af ekstern advokatbistand omfattende, og forskellige alternativer til kammeradvokatordningen er fortsat under overvejelse. Retsudvalget har kaldt finansministeren i samråd om de igangværende forhandlinger om en ny kammeradvokataftale.

Som led i et 5-årigt forskningsprojekt om bl.a. kammeradvokatordningen ved Syddansk Universitet, har Frederik Waage i artiklen ”Om offentligt ansatte som rettergangsfuldmægtige” offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen undersøgt grundlaget for statens brug af interne rettergangsfuldmægtige, altså embedsmænds repræsentation af staten og kommuner ved domstolene.

Misforstået opfattelse

Analysen fastslår blandt andet, at staten ikke er forhindret i at ansætte sine egne advokater, som alternativ til at lade denne opgave varetage eksternt (hos f.eks. kammeradvokaten).

Artiklen gør hermed op med en tilsyneladende udbredt opfattelse om, at staten og kommuner ikke skulle kunne ansætte deres egne advokater.

Denne opfattelse skyldes formentlig, at ordlyden af retsplejelovens § 122, stk. 2 angiver, at ”Udøvelse af advokatvirksomhed ikke kan forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste.”

Det offentlige kan opbygge egne retssagskontorer

Forskerens analyse af bestemmelsens formål, forhistorie mv. påviser imidlertid, at bestemmelsen i retsplejelovens § 122 ikke forhindrer staten i at ansætte sine egne advokater.

Som konsekvens af analysen kan det fastslås, at både staten, kommuner og regioner har mulighed for at opbygge deres egne retssagskontorer, på samme måde som det f.eks. er tilfældet i Norge, England og USA, hvor næsten al retssagsrepræsentation sker ved offentligt ansatte.

Som retsplejeloven ser ud i dag, kan sådanne kontorer kun opbygges, hvis staten ansætter sine egne advokater. Retsplejeloven giver nemlig ikke staten mulighed for at ansætte jurister som ikke er advokater, alene med det formål for øje at møde i retten.

Kammeradvokaten varetager klassisk embedsmandsarbejde

Analysen tager udgangspunkt i det forhold, at det kan være ressourcebesparende, hvis staten ansatte sine egne advokater, på samme måde som private virksomheder ansætter sine egne advokater.

På den baggrund kan analysen siges at relatere sig til en større debat om, hvordan staten anvender sine midler på kammeradvokaten (og kommuner anvender midler på eksterne advokater).

Kammeradvokaten varetager således i øjeblikket en lang række opgaver for staten, som normalt betragtes som helt almindeligt embedsmandsarbejde. F.eks. udarbejder Kammeradvokaten både lovforslag for ministerier, ligesom kammeradvokaten ofte engageres til klagesagsbehandling på vegne af myndigheder.

Artiklen fastslår, at statens retssagsførelse er en klassisk embedsmandsopgave, der ligesom de øvrige opgaver, kan varetages af embedsmænd, uden at dette vil være i konflikt med retsplejeloven og regler om god advokatskik.

Yderligere perspektiver

Analysen behandler endvidere forskellige andre problemer, der relaterer sig til det offentliges repræsentation ved domstolene ved egne ansatte. Selvom retsplejeloven som nævnt forhindrer oprettelsen af egentlige retssagskontorer med ansatte jurister, som ikke er advokater, muliggør en undtagelsesbestemmelse i loven, at offentlige myndigheder i enkelte sager eller sagstyper kan lade sig repræsentere ved embedsmænd, der ikke er advokater, en mulighed, der navnlig benyttes af Forbrugerombudsmanden. Det problematiseres i artiklen, at disse embedsmænd ikke er omfattet af de advokatetiske regler, ligesom det problematiseres, at de ikke er undergivet nogen form for tilsyn, der er sammenlignelig med tilsynet med advokater.

Om forfatteren

Frederik Waage er tidligere advokat og ansat som videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet. Hans projekt om det offentlige som procespart forventes afsluttet i 2016.

Forfatterkontakt:

Frederik Waage

Videnskabelig assistent, Cand. jur., LLM, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

E-mail: fwa@sam.sdu.dk

Tlf.: 24 37 72 63 / 31 37 71 78


                                                                                 


Karnov Groups onlineløsninger gør hver dag omkring 30.000 brugere i stand til at træffe vigtige forretningsbeslutninger på et bedre grundlag. De bliver opdateret hver eneste dag, og funktionaliteten på vores platforme bliver løbende udviklet.

I Karnov Group arbejder der ca. 150 medarbejdere, fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Vi er ejet af GMT Communications Partners, som er en uafhængig kapitalfond, der fokuserer på europæiske virksomheder inden for media, information, telekommunikation og underholdning.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar