Ny retspraksis udvider mediernes muligheder for brug af skjult kamera

Ny retspraksis udvider mediernes muligheder for lovligt at optage og offentliggøre skjulte optagelser af personer på ikke frit tilgængelige steder.

I artiklen "Mediernes brug af skjult kamera på privat område" fra Ugeskrift for Retsvæsen (udgivet af Karnov Group) analyseres retstilstanden på dette område på grundlag af U 2010.1859 H, U 2012.1788 H og U 2012.2328 H, og der stilles spørgsmål ved den betydelige vægt, som informationshensynet tillægges over for hensynet til beskyttelsen af den enkelte og privatlivets fred ved bedømmelsen af sager om brug af skjult kamera i journalistisk øjemed.

Af adjunkt, ph.d. Vibeke Borberg, Center for informations- og innovationsret, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Når medierne anvender skjult kamera på privat område for at indhente dokumentation til tv-udsendelser, opstår spørgsmålet om den rette afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til beskyttelsen af den enkelte og privatlivets fred.

Læs hele artiklen fra UfR her

Medierne har på den ene side behov for at kunne afdække og formidle emner af offentlig interesse, som er vanskelige at dokumentere gennem åben research, og på den anden side er der væsentlige beskyttelseshensyn at tage til personer, som ufrivilligt medvirker i skjulte optagelser, der offentliggøres i tv.

Afvejningen af disse modstående hensyn aktualiseres af, at brugen af skjult kamera i tv-udsendelser bliver stadig mere udbredt. Metodens popularitet hos både seere og tv-stationer og den lette adgang for redaktionelle medarbejdere og privatpersoner til at optage begivenheder i det skjulte giver grund til at tro, at tendensen til stigende brug af skjult kamera i journalistisk øjemed vil fortsætte.

Efter Pressenævnets faste praksis er offentliggørelse af skjulte optagelser som udgangspunkt i strid med god presseskik, medmindre den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.(1)

Tidligere var retspraksis også restriktiv over for mediernes anvendelse af skjulte optagelser, men inden for de senere år har Højesteret lagt en ny linje for afvejningen af de modstående hensyn:

Medierne kan anvende skjult kamera, hvis emnet er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og krænkelsen af privatlivets fred ikke overstiger hensynet til pressens ytringsfrihed. Da barren samtidig er sat lavt for, hvornår et emne er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og højt for, hvornår der foreligger en grov krænkelse af privatlivets fred, er der tale om en betydelig udvidelse af spillerummet for lovlig anvendelse af skjult kamera, i forhold til hvad der hidtil har været gældende.(2)

Med udgangspunkt heri belyser artiklen retstilstanden vedrørende mediernes brug af skjult kamera på privat område, og - bl.a. i lyset af nyere praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) - rejses spørgsmålet, om informationshensynet i nyere dansk retspraksis er tillagt for stor vægt på bekostning af hensynet til beskyttelsen af den enkelte og privatlivets fred.

Artiklen behandler ydermere: 

• Skjult kamera som journalistisk metode
  
• Regulering af optagelse og offentliggørelse af skjulte optagelser
  
• Retspraksis om mediernes brug af skjult kamera
  
• Retstilstand efter ny retspraksis
  
• Diskussion af retstilstanden

Læs hele artiklen fra UfR her