Pressemeddelelse -

Svane Rejser: Vi har Danmarks største og bedste udbud af rejser til Cuba

Fra det sekund, I sætter fødderne på cubansk jord, bliver I blæst bagover af den fantastiske stemning og den anderledes verden, I netop er trådt ind i. Svane Rejser er eksperter i at arrangere rejser til Cuba, så I er helt sikre på at få en uforglemmelig ferie, uanset om I er til hvide sandstrande, kultur og historie eller aktiv ferie.

Hvem er Svane Rejser?

Svane Rejser er et service-rejsebureau med over 30 års erfaring inden for sammensætning af rejser til destinationer i hele verden.

De er især eksperter i rejser til Cuba, hvor de i mange år har sendt massevis af gæster på et hav af forskellige ferier.

Rejsekonsulenterne hos Svane Rejser forsøger at besøge selskabets destinationer mindst én gang hvert år for at holde sig opdaterede på destinationerne, hotellerne, udflugterne og alt det andet, der er vigtigt, for at I kan få sammensat den bedste ferie ud fra netop jeres ønsker.

Bedst mulig service til lavest mulige pris

Svane Rejsers rejse-filosofi handler om at deres kunder skal have den bedst mulige service til den lavest mulige pris. Det giver det perfekte grundlag for, at I kan komme på fantastiske ferier uden, at det koster en bondegård.

Selskabet har deres eget kontor i Havana, så I nemt kan komme i kontakt med dem, når I rejser til Cuba – eller er midt i en rundrejse på Cuba og har brug for hjælp. Dette er også med til at sikre, at rejsekonsulenterne hele tiden er opdaterede på, hvad der foregår i de forskellige regioner af Cuba.

Svane Rejser har som udgangspunkt sammensat forskellige rejsetyper og forskellige rejseprogrammer, som ligger på deres hjemmeside, men I kan også få skræddersyet en rejse, så den passer lige præcis til jer og jeres ønsker. I kontakter blot en af de erfarne rejsekonsulenter, som herefter vil komme med bud og personlige fif til de oplevelser, hoteller, rejsetyper, osv., der bedst lever op til jeres forventninger og krav.

Cuba – farverig kultur og uforglemmelige oplevelser

En rejse til Cuba er en rejse ind i en tidslomme. Tag på en eller flere udflugter og oplev den spændende kultur, som adskiller sig markant fra det, I er vant til herhjemme.

Øen byder på muligheder for enhver smag: turkisblåt hav og hvide sandstrande til afslapning, musik og historie til de kulturinteresserede og masser af natur til aktive ferier.

Stemningen er sitrende og glædesfyldt, uanset om I bevæger jer rundt i hovedstaden Havana, eller I tager ud på landet. Den farverige og glade kultur, som ligger dybt i Cubas rødder, skinner igennem over hele øen, og I kan ikke undgå at blive smittet af den livlige og ubekymrede stemning, der kommer til at omgive jer på jeres tur rundt i det cubanske land. I kommer ganske enkelt til at overgive jer til den helt specielle og charmerende caribiske vibe.

Der er næsten uendeligt mange muligheder for rejser til Cuba, men en ting er sikkert: I vil komme hjem med minder for livet og uforglemmelige oplevelser og indtryk i rygsækken. Og I vil helt sikkert have lyst til at komme tilbage til Cuba!

Oplev Cuba på dine præmisser

Svane Rejser tilbyder mange forskellige typer rejser, så I kan opleve Cuba på den måde, der passer bedst til jer. Bliv vist rundt på den fantastiske ø af en engelsk- eller dansktalende rejseleder, udforsk på egen hånd på en kør-selv-ferie, se øen fra en mountainbike på en cykelferie, slap af på hvide sandstrande på en badeferie eller noget helt femte. Mulighederne er mange på en ferie i Cuba.

Svane Rejser har mange års erfaring med grupperejser med alt fra 10 til flere hundrede personer i gruppen, så uanset hvor stor en forsamling I er, kan I få sammensat den perfekte grupperejse til Cuba.

Lever du alene, kan du også vælge en af Svane Rejser’s meget populære singlerejser til Cuba. Her oplever du Cuba i selskab med andre singler, selvom du rejser alene. Og her er selvfølgelig også indlagt alene-tid i rejseprogrammet, hvor du kan være helt din egen, hvis du har lyst til det engang imellem.

Related links

Emner

  • Ferie

Kategorier

  • svanerejser
  • fritid
  • oplevelser
  • grupperejser
  • singlerejser
  • udflugter
  • cuba
  • ferie
  • rejser

Svane Rejser har mere end 30 års erfaring med at arrangere skræddersyede rejser til destinationer over hele verden. Cuba er Svane Rejsers hjertebarn, og derfor har selskabet Danmarks største udbud af rejser til Cuba.

Svane Rejser er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1156) og har desuden deres eget kontor i Havana, så I er sikret tryghed og fantastiske rejseoplevelser i jeres ferie i Cuba.