Skip to main content

Alvorlig ulykke i Københavns Havn

Pressemeddelelse   •   Maj 06, 2017 21:18 CEST

Omkring kl. 19.43 påsejlede en eller flere jetski en båd ved Langebro i Københavns Havn.

Inden ulykken havde flere anmeldere rettet henvendelse til Københavns Politi med oplysninger om, at der sejlede jetski rundt i havnen. På baggrund heraf sejlede politiet til det angivne område, hvor politipersonalet observerede én eller flere jetski påsejle en mindre båd.

Umiddelbart efter ulykken sejlede flere jetski fra stedet i høj fart.

Rednings og Sundhedsberedskabskabet iværksatte straks en større indsats i forbindelse med ulykken. Det kunne herunder konstateres, at ulykken havde resulteret i flere tilskadekomne. På nuværende tidspunkt foreligger det oplyst, at én person er afgået ved døden og at én er alvorligt tilskadekommen samt at mindst fem er lettere tilskadekomne.  

Københavns Polit har efterfølgende anholdt 8 personer i forbindelse med ulykken.

Såfremt der er behov herfor kan Politiinspektør Jens Jespersen kontaktes på tlf. 72588957.

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti