Skip to main content

Demonstration for fri hash gennem indre København i eftermiddag

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2014 13:29 CEST

I dag, den 3. maj 2014, er der givet tilladelse til den årligt tilbagevendende demonstration for fri hash tidsrummet fra kl. 14.00 – 17.30 Demonstrationen afgår kl. 14.00 fra Christiania ad Prinsessegade, Torvegade, Knippelsbro, Børsgade, Børsbroen, Havnegade, Holmens Kanal til Holbergsgade, hvor man ud for nr. 6 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) gør holdt i ca. 15 minutter. Herefter fortsættes der ad Nyhavn (sydlige side), Kgs. Nytorv, Gothersgade, Øster Voldgade, hvor man gør holdt i ca. 15 minutter ud for Rosenborg Slot. Herfra fortsættes ad Sølvgade, Øster Farimagsgade, Dag Hammerskjölds Alle, hvor man gør holdt ud for USA’s ambassade. Derfra går man tilbage mod Christiania ad Oslo Plads, Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Havnegade, Knippelsbro, Torvegade og Prinsessegade. Arrangøren forventer ca. Der forventes ca. 7.000 deltagere i demonstrationen.

Under demonstrationen vil der kunne opstå mindre trafikale udfordringer, specielt når der demonstrationen stopper de nævnte steder. Politiet opfordrer til at alle viser hensyn til hinanden.

Følg udviklingen på Twitter @KonbenhavnPoliti

Al henvendelse fra pressen i forbindelse med demonstrationen til vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen på mobilnummer 2228 7080

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti