Skip to main content

Efterlysning af gerningsmand til groft røveri ved Bellahøj Nord

Pressemeddelelse   •   Sep 03, 2018 09:06 CEST

Københavns Politi efterlyser gerningsmand til groft røveri den 4. august 2018 kl. 16.45 ved Bellahøj Nord i Brønshøj.

Gerningsmanden bliver opmærksom på en mand, der bærer et dyrt ur. Han følger efter forurettede og tager kontakt til ham med en arm over skulderen. Gerningsmanden spænder herefter ben for forurettede og tildelte ham adskillige slag i ansigtet og i maven. Forurettede faldt, hvor gerningsmanden får åbnet uret og river det af. Uret er et Rolex Sea Dweller til en anslået værdi af ca. 80.000 kr.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 25-30 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkt hår. Han var iført lysegrå bukser samt en mørkblå polo shirt.

Se vedhæftede video og billeder af gerningsmanden.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du ringe til 114.

Spørgsmål fra pressen kan rettes til politiassistent Lars Sønderholm på tlf. 51 72 07 55 eller mail: lso006@politi.dk

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Facebook: @KobenhavnPoliti --- www.facebook.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti