Skip to main content

Efterlysning af mulig gerningsmand til seksuelt overgreb på Vesterbro

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2018 14:01 CET


Københavns Politi offentliggør nu overvågningsfoto af en mulig gerningsmand til et seksuelt overgreb. Overgrebet fandt sted den 2. december 2017 tidlig morgen kort før kl. 5 på Jolene Bar i Kødbyen på Vesterbro. Mistænkte beskrives som mand, 20-25 år, mellemøstlig af udseende, lys i huden, mellemlangt sort hår, sort korttrimmet fuldskæg og brune tætsiddende øjne. Han var på gerningstidspunktet iført en sort bluse med et formentligt orange Levi´s logo på brystet, mørk mellemlang jakke, sorte bukser, sorte sko og en orange kasket med skyggen i nakken og pandelok i spændehullet.

Groft seksuelt overgreb i nattelivet

I forbindelse med efterforskning af sagen har Københavns Politi sikret overvågningsvideo, som viser den mulige gerningsmand.
- Der er tale om et groft seksuelt overgreb i nattelivet og vi håber derfor meget at offentligheden kan hjælpe med at finde gerningsmanden, siger politikommissær Anne Katrine Kristensen.

Kontakt gerne politiet, hvis du kan genkende manden på billederne eller har øvrige informationer i sagen. Yderligere ønsker vi henvendelser fra vidner, som har været på Jolene Bar tidlig den morgen. Københavns Politi kan kontaktes på 114.

Pressekontakt: Politikommissær Anne Katrine Kristensen 72589590

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti