Skip to main content

​Fængslet for blufærdighedskrænkelse og voldtægtsforsøg

Pressemeddelelse   •   Dec 08, 2015 13:07 CET

I forbindelse med efterforskning af adskillige tilfælde af blufærdighedskrænkelser og voldtægtsforsøg, foretog Københavns Politi anholdelse af en 33-årig mand, der fredag blev fremstillet i Grundlovsforhør i Københavns Byret. Retten traf afgørelse om løsladelse, hvilket anklagemyndigheden kærede til Østre Landsret.

Østre Landsret har netop afgjort, at der er begrundet mistanke om at den sigtede – 33-årig mand – er skyldig i de rejste sigtelser, hvorfor han er blevet varetægtsfængslet. Han vil i dag blive fremstillet for Københavns Byret på ny med henblik på fastsættelse af en frist for varetægtsfængslingen.

Da sagen er behandlet for lukkede døre, har Københavns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen, men vil gerne takke offentligheden for de mange henvendelser.

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti