Skip to main content

Formodet blomsterhandler-røver anholdt.

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2013 18:45 CET

Københavns Politis røverigruppe fra Station Bellahøj har i dag kl. 16.45 foretaget anholdelse af den i medierne efterlyste ”blomsterhandler-røver” fra Nordre Frihavnsgade.

 - På baggrund af mediernes massive omtale af sagen er der tilgået Københavns Politi mange gode og konkrete henvendelser, som i dag har ført til anholdelse af en mistænkt gerningsmand. Det vil vi gerne sige tak for, siger vicepolitiinspektør Tommy Laursen, Station Bellahøj, Københavns Politi.

 Anholdelsen, der skete i Hillerødgade, var ganske udramatisk. 

Tommy Laursen fortæller, at Københavns Politi ud fra modus og fremgangsmåde i flere andre røverier på Østerbro, herunder to andre røverier mod henholdsvis en blomsterhandler på Østerbrogade og en frisør på Vennemindevej, vil inddrage disse i den videre efterforskning. 

- Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at anholde den formodede gerningsmand til røveriet i Nordre Frihavnsgade røveriet. Røveriet og ikke mindst måden, hvorpå det blev begået, helt naturligt skabt stor utryghed blandt mange mindre forretningsdrivende i området, siger Tommy Laursen. 

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen lørdag. 

Yderligere oplysninger:
Vicepolitiinspektør Tommy Laursen via pressetelefonen: 3521 9260


Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti