Skip to main content

Københavns Politi beder om hjælp til opklaring af røveri af særlig grov beskaffenhed

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2017 10:28 CEST

Der blev d. 09-06-2017 kl. 14.40 begået væbnet røveri mod guldsmedeforretningen ”Pigen og Diamanten” på Værnedamsvej på Frederiksberg.

To gerningsmænd gik ind i forretningen bevæbnet med pistol og tilegnede sig smykker til en endnu ikke opgjort værdi.

Gerningsmændene signaliseres som:

A: Mand, østeuropæisk eller mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Almindelig. Talte slavisk. Blågrønne øjne. Han var iført en grå hættetrøje med hvid skrift mrk. "Adidas", sorte bukser, mørk kasket og ansigtsmaskering, samt grå handsker. Han medbragte to store sorte sportstasker mrk. Hummel.

B: Mand, østeuropæisk eller mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, kraftig til fedladen, brune øjne. Han talte engelsk. Han var iført sort hættetrøje med gul/hvid skrift over brystet og lænden mrk. ”Bulrot”, sorte bukser, mrk. Nike, sorte løbesko mrk. Nike Free, sorte sokker, mørk kasket, ansigtsmaskering og grå handsker.

De var kørende på en blå og sort knallert, formentlig mrk. PGO Hot 50. Bagskærm, nummerplade og baglygte mangler. Blå sideskærme og front.

Efter røveriet gik gerningsmændenes flugtrute formentlig ad Frederiksberg Allé og ad ukendte veje til området ved Danas Plads på Frederiksberg C. Sidst set på Danas Plads, hvor de kørte mod søerne.

Oplysninger i sagen bedes rettet til Københavns Politi via 114.

Spørgsmål fra pressen kan rettes til Bjarke Dalsgaard Madsen, Politikommissær, fg. på tlf. 72589119 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti