Skip to main content

Københavns Politi efterlyser gerningsmænd til groft røveri

Pressemeddelelse   •   Feb 17, 2017 09:54 CET

Gerningsmænd til groft røveri efterlyses

I forbindelse med røveriet mod Kiwi, Uplandsgade 2A, torsdag den 16. februar 2017 ca. kl. 18.00, efterlyser Københavns Politi to gerningsmænd til røveriet. Under røveriet blev der kastet salmiakspiritus på en ekspedient.

De beskrives som:

A. Mand, yngre, ca. 180 cm høj, kraftig af bygning, iført sort jakke med hætte og med noget blankt/gråt på begge skulderpartier, fast skygge på hætten med et hvidt emblem.

Gråt klæde dækkende underansigtet. Blå jeans, og sorte sko. Iført sorte handsker.

Han undkørte på en cykel.

B. Mand, yngre mere end 180 cm høj, iført sort jakke med hætte og hvid refleks i nakken.

Bourdeux trøje uden hals, og turkis klæde dækkende underansigtet. Sorte Adidas bukser med mørkeblå striber.

Blå løbesko med hvide såler. Sorte handsker.

Gerningsmændene flygtede i retning mod Øresundskollegiet på cykel med en metalcykelkurv på bagagebæreren

Der er sikret en del tekniske spor på gerningsstedet, som politiet er ved at følge op på.

Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.

Københavns Politi ser med stort alvor på sagen, og er interesseret i at høre fra vidner, som har set noget - eventuelt gerningsmændene - efter flugten på cykel fra Kiwi på Uplandsgade.

Henvendelser i sagen til Københavns Politi via 114.

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti