Skip to main content

​Løsladelse af arrestant i sagen om skudattentaterne den 14.-15. februar 2015

Pressemeddelelse   •   Jan 21, 2016 14:06 CET

Københavns Politi har her i eftermiddag løsladt en af de fem varetægtsfængslede i sagen om angrebene mod Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i februar 2015.

Den pågældende 19-årige mand har været varetægtsfængslet siden den 28. februar 2015 sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg.

Den sigtede har været fængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (påvirkningsrisiko).

”Anklagemyndigheden har fulgt efterforskningen tæt og har nu vurderet, at der ikke længere er grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen mod den ene af de fem arrestanter i sagen. Sigtelsen mod den unge mand opretholdes dog indtil videre. Det forventes, at der inden for få uger tages stilling til tiltalespørgsmålet mod alle fem sigtede”, siger chefanklager Karin Degnboel Thostrup, Københavns Politi.

Da sagen fortsat kører for lukkede døre, kan der ikke redegøres nærmere for sagen på nuværende tidspunkt.

Evt. henvendelser kan rettes til kommunikationschef Mads Jensen på mobil 9350 0248.

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti