Skip to main content

Politiaktion mod bandemedlemmer: 11 fremstilles i morgen

Pressemeddelelse   •   Dec 05, 2017 14:46 CET

I forbindelse med den koordinerede anholdelsesaktion mod bandemiljøet, er politiet nu ved at afslutte aktionen, hvor der indtil nu er anholdt 16 personer og foretaget mere end 30 ransagninger på Sjælland og i Jylland.

Politiet forventer sammen med anklagemyndigheden, at 11 af de anholdte i morgen bliver fremstillet i grundlovsforhør. Det vil ske i de respektive politikredse, hvor personerne er anholdt. Da der kan forventes anmodning om dørlukning i flere af sagerne, er det ikke muligt at oplyse yderligere fra de enkelte sager.

Politiet kan dog oplyse, at sigtelserne bl.a. omhandler mistanke om alvorlig personfarlig kriminalitet, bedrageri samt sigtelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer m.v.

Også sager fra tidligere i bandekonflikten

Anholdelsesaktionerne er resultatet af en massiv efterforskningsindsats mod bandemiljøet de seneste måneder. Derfor vil de anholdte nu vil blive sigtet for en række forhold i bandekonflikten af ældre dato.

I forhold til yderligere oplysninger i de respektive politikredse henvises der til følgende kontaktpersoner:

- Københavns Politi: Politiinspektør Poul Kjeldsen, tlf. 72588715
- Nordsjællands Politi: Politiinspektør Lau Thygesen, tlf. 72586660
- Østjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest: Politiinspektør Brian Olsen, tlf. 72583105
- Særlig Efterforskning Øst: Vicepolitiinspektør Mads Helios, tlf. 72588813

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti