Skip to main content

Status efter dagens kamp i Parken mellem F. C. København - Brøndby I. F.

Pressemeddelelse   •   Maj 04, 2014 23:04 CEST

I dagens løb blev der anholdt ca. 20 personer, som umiddelbart kan henføres til dagens kamp i Parken. De er bl.a. sigtet for hærværk, fyrværkeri lovgivning, lov om euforiserende stoffer, overtrædelse af forbud og vold mod tjenestemand. Før kampen ville nogle tilskuere storme indgangene ved B tribunen. Det blev løst med en kortvarig politiindsats og midlertidig lukning af indgangene. På øvre C tribune blev der bortvist 13 Brøndby fans.

I forbindelse med at tilskuerne forlod Parken opstod der slagsmål mellem to grupperinger. Der var omkring 200 som deltog i slagsmålet. Da roen var genoprettet blev Brøndbyfans fulgt tæt på vej til Svanemøllen Station. På Østerbrogade har der også været flere mindre slagsmål.

"Det har fra starten af dagen været Københavns Politis mål, at der ikke opstod tumult mellem de to fangrupper. Det gik egentlig også fint før og under kampen, men så er det svært irriterende, at der var nogle bøller, der efter kampen ville slås. Gennem et godt samarbejde med alle aktører lykkedes det dog at undgå det udviklede sig til kaos siger politiinspektør Peter Dahl."

Københavns Politi har ikke yderligere at tilføje ovennævnte.


Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti