Skip to main content

Task Force Pusherstreet beslaglagde lidt over ½ mio. kroner ved aktion i morges.

Pressemeddelelse   •   Nov 07, 2013 13:27 CET

Københavns politis Task Force Pusherstreet gennemførte i dag torsdag den 7. november 2013 i tidsrummet kl. 06:40 - 08:18 en ransagningsaktion flere steder i ”Fredens Ark” på Christiania. Ransagningen havde baggrund i en mistanke om, at personer  med relation til sælgere og hashleverandører i Pusherstreet opbevarede hashprodukter i bygningen.

"Aktionen forløb stille og roligt" oplyser vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen. "Vi har beslaglagt en del koster, så det kommer til at tage noget tid, før vi har et endeligt resultat. Jeg kan dog foreløbigt oplyse, at der er beslaglagt et kontant pengebeløb på 512.000,- kroner, flere sække og tasker med joints, skunk og ”plade hash” og 2 knojern. I Pusherstreet er der desuden fundet 3 stk. slagvåben" tilføjer vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen.

Ved aktionen blev 3 personer anholdt da de fra en lejlighed i Freden Ark smed 2,5 kg. hash og 2,5 kg. skunk ud af vinduet – desværre lige ud i armene på politiet. De 3 er blevet sigtet for salg af hash og løslades igen senere i dag.

Oplysninger om aktionens resultat kan først oplyses senere i dag.

Kontaktperson: Poul Kjeldsen, tlf. 72588715.


Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Tlf.: +45 3521 9260
Mail: kbh-presse@politi.dk

Twitter: @KobenhavnPoliti --- www.twitter.com/KobenhavnPoliti
Youtube: www.youtube.com/user/koebenhavnspoliti