Nyhed -

Danmarks største nybyggede vandværk giver større sikkerhed for københavnerne

Det er slut med åbne filtre, betonbassiner og håndudtagne vandprøver. På det spritnye vandværk er alt automatiseret og alle processer bliver overvåget online på HOFORs driftscentral. Drikkevandet kommer ikke i nærheden af menneskehånd og ser først dagslyset, når det kommer ud i vandhanerne. Det øger sikkerheden og hygiejnen for borgerne.

– Det er et state-of-the-art vandværk, som vi ønsker at bygge flere af, da alle vores regionale vandværker skal renoveres. De eksisterende er gamle og kan ikke længere leve op til vores krav om at være moderne fødevarevirksomheder, siger ingeniør Jacob Christensen fra HOFOR.

Fra start har DDS (Dokumenteret Drikkevandssikkerhed) været indtænkt i projektet, ligesom vandværket er opbygget med omfattende brug af vandkvalitetsmålere og intelligent styring for at sikre optimal vandkvalitet.

HOFOR har selv udført en lang række tests og har udviklet klare krav til, hvad det nye vandværk skal kunne.

Teknologiske fordele

Krüger har lavet et procesdesign, der er udført i to separate linjer, der er forberedt til fremtidig blødgøring af vandet, fordi det københavnske drikkevand er relativt hårdt. Det sker bl.a. på baggrund af kundeønsker. De to adskilte linjer gør, at man senere nemt kan udskifte proceskomponenter uden at driften påvirkes negativt.

– Vi har brug for færre ansatte til driften, men til gengæld skal vi senere bruge flere procesoperatører og maskinmestre, når vi indfører blødgøringsprocessen, siger Jacob Christensen.

For at minimere vandudledningen til Himmelev Bæk er vandværket opbygget med genbrug af skyllevandet.

– Vi har udarbejdet et nyt design til håndtering af skyllevandet. Det minimerer vandspildet og letter HOFORs arbejde med at håndtere spildproduktet fra vandproduktionen (okkerslam) betydeligt, siger Steen Lindhard, der er projektleder for Krüger.

– Designet er meget funktionelt, så det er nemt at håndtere anlægget. Alle operationer kan inspiceres udefra. Og så er anlægge selvfølgelig udstyret med den seneste generation af V-Opera™, der er Krügers SRO tilpasset til HOFORs ønsker og standarder, siger Steen Lindhard.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • blødgøring drikkevand
  • sikker vandforsyning
  • vandværker

Kontakt

Anne Abraham

Pressekontakt HR- og Kommunikationsdirektør 39690222

Relateret materiale