Stort potentiale for bæredygtig lakseproduktion

Den store norske lakseproducent Lerøy Seafood Group ønsker at producere flere og større smolt på en bæredygtig måde. Det skal ske ved at foretage en større del af produktionen på et nyt landbaseret anlæg for produktion af lakseyngel med RAS teknologi.

Krüger bistår sit norske søsterselskab med at bygge det, der bliver verdens største landbaserede anlæg for produktion af smolt og post-smolt. Turn key anlægget, der er en investering på 650 mio. norske kr., bygges ved Lerøy Sjøtroll Kjærelva i Fitjar syd for Bergen i Norge.

På anlægget skal der dyrkes smolt og postsmolt fra lakseynglen kommer fra klækkeriet, hvor de er omkring 0,18 gram, og frem til de er blevet til post-smolt på 500 gram. Derved reducerer man opholdsperioden i havet, hvor laksene eksponeres for lakselus – havbrugenes store fjende. Kapaciteten bliver 4.000 tons smolt og post-smolt årligt.

Stor miljømæssig forbedring

I klassisk havopdræt af laks sker der en udledning i havet af både fosfor og kvælstof. Desuden ryger en del foder til bunds, som fiskene ikke får spist, og det påvirker havmiljøet.

Den valgte løsning er et RAS-anlæg, der i hovedtræk består af fire dele: Partikeludskillelse, biologisk MBBR filter, N2-afdrivere og CO2-afdrivere. 99 pct. af vandet bliver recirkuleret.

– Potentialet for norsk fiskeopdræt er derfor enormt, hvis de går over til RAS-teknologien. Her renser vi i et lukket kredsløb på land for affaldsstoffer, bl.a. fosfor og kvælstof, og det begrænser påvirkningen på havmiljøet, siger Hans Ole Poulsen, der er projektchef i Krüger.

Det betyder også, at man undgår fodertab. Uspist foder kommer ud som slam, og derfor leveres også et slambehandlingsanlæg, som kan indtørre slammet til omkring 85 pct. Det giver en kontrolleret mængde, som kan sendes til forbrænding, deponeres, eller det kan evt. genbruges som gødning.

Teknisk består RAS-anlægget hos Sjøtroll Havbrug af 12 afdelinger, hvoraf to er klækkerier og ti er RAS afdelinger. Det er muligt at regulere saltindholdet i de enkelte afdelinger ved at blande havvand i. Som temperaturkontrol leverer man et centralt energianlæg, der både kan varme og køle afdelingerne individuelt. Indtagsrensningen foregår med trykfilter, UV og membrananlæg. Anlægget bliver udstyret med et komplet rørsystem (i HDPE). Dertil vil man udstyre anlægget med: Fodringssiloer med fodringstræk Fodringsautomater på kar Dødfisk anlæg Første del sættes i drift i 2018 og anlægget forventes færdigbygget i maj 2019.