Nyhed -

Stor udendørskoncert med Rasmus Seebach

Den 28. august 2015, står Rasmus Seebach atter klar på scenen på havnefronten ved Kulturværftet, tæt på havet, slottet, det maritime museum og Helsingør by, som skaber en flot og spændende ramme om en koncertevent for hele familien.

Dagen byder på hele tre supportnavne, og vi lægger ud med en fest allerede inden spisetid, så selv de mindste koncertgængere kan klare festen, der kommer rundt i alle pop-kroge. Festen bliver antændt med Vild $mith, som sætter gang i pladsen med numre som ’På Det Shit Igen’ og ’Gør Det Godt’ og det nye nummer fra det kommende album ’Det Ik Sket’. Efter den rappe saltvandsindsprøjtning giver vi sceneplads til Mego, som er Helsingørs eget bud på en kommende stjerne. Mego har netop udgivet sin første EP.

Inden Seebach går på scenen er der også electro-pop med dansevenlige melodier på programmet med Julias Moon, dansk pop-raket, der har potentiale til at nå stjernerne internationalt. Du kender med garanti hits som ’Bay’, ’Lipstick Lies’ og ’Palace’.

Siden debuten i 2009 har Rasmus Seebach udgivet tre albummer med et samlet salg på mere end 500.000 eksemplarer. Blandt de største hits er ’Engel’, ’Lidt i fem’, ’Natteravn’, ’I Mine Øjne’, ’Falder’, ’Olivia’ og senest ’Øde Ø’. Disse sange og mange flere kan man opleve denne sensommeraften, hvor der er lagt op til lidt af en fest med fire bands på scenen.

Sejl til koncerten – spis på kajen

Det er muligt at sejle ind og lægge til lige ved koncertpladsen, hvis man køber en bådbillet og har en båd der er minimum 9 meter lang. Det hele kan kombineres med Spisehusets lækre udendørs havnegrill, der bl.a. byder på grillbuffet.

PROGRAM 28. AUGUST 2015
16.00: Dørene til koncertpladsen åbner
17.00: Vild $mith
18.45: Mego
19.15: Julias Moon
21.00: Rasmus Seebach

29. AUGUST 2015: Dizzy Mizz Lizzy + support

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • Helsingør
  • familieevent
  • koncert
  • pop
  • rasmus seebach
  • kulturværftet
  • julias moon
  • vild $mith

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale