Pressemeddelelse -

Erhvervsforedrag med Rane Willerslev på Kulturværftet 19. marts: Tænk vildt!

Kulturværftets Erhvervsklub præsenterer tirsdag den 19. marts et foredrag med den karismatiske direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, som i foredraget Tænk Vildt! stiller skarpt på, hvordan vi omsætter kreativiteten til at være en katalysator, der gør vores samfundsudvikling mere dynamisk og sund.

Den karismatiske frontfigur for Nationalmuseet, Rane Willerslev, kommer til Kulturværftet i Helsingør med et klart budskab: Vi befinder os i en ulykkelig kreativitetskrise, som vi skal se at komme ud af. Det er ikke for sent – det er bare på høje tid, at vi tænker vildt.

Vi har udviklet et nulfejlsregime og har opgivet modet til at fejle produktivt. Dette er indgangsreplikken, når Rane Willerslev stiller skarpt på, hvordan vi omsætter kreativiteten til at være en katalysator, der gør vores samfundsudvikling mere dynamisk og sund. Egenskaberne er der – de er bare hverken efterspurgt eller bliver belønnet.

FORSKER, PROFESSOR OG MEDLEM AF EVENTYRERNES KLUB

Han bestrider posten som museumsdirektør for Nationalmuseet, men herudover er Rane Willerslev også en anerkendt forsker og professor i den akademiske verden. Han er medlem af Eventyrernes Klub, sammen med tvillingebroren Eske Willerslev, og har ledt en række ekspeditioner til bl.a. Uganda og Sibirien, hvor han bl.a. har levet som pelsjæger og blevet jagtet af den russiske mafia i 65 minusgrader.

Rane Willerslev er en meget efterspurgt foredragsholder, der er kendt for at formidle forskning på en lettilgængelig og underholdende måde. Fra en filosofisk vinkel stiller Rane skarpt på, hvordan vi ved at “tænke vildt”, og fjerne frygten for fejl, kan bidrage til større kreativitet i organisationer og i samfundet som helhed.

Foredraget er arrangeret af Kulturværftets Erhvervsklub.

Tid: tirsdag den 19. marts kl. 19.30

Sted: Kulturværftet, Store Scene

Billetter: 220 kr. på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • rane willerslev
  • kulturværftets erhvervsklub
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423