Pressemeddelelse -

Nordens største fortællerfestival - Words Festival 2018 – indtager Helsingør 7.-10. juni

Fra vaskerum til Vor Frue Kloster: Scenerne er mange og historierne endnu flere, når Wordsfestival for sjette år i træk indtager byrummet i Helsingør. Historiefortællere fra ind- og udland vil fylde de lyttelystne ører med ord og historier. Sågar Helsingørs viceborgmester fortæller røverhistorier på Rådhuset – og han indrømmer det!

Det lyder i sig selv som en røverhistorie, men den er god nok. Når Wordsfestival for 6. år i træk indtager hele byrummet i Helsingør, bliver det ikke kun med deltagelse af nogle af Danmark og Europas bedste professionelle fortællere, det bliver også med live-optræden af to byrådspolitikere, der uforfærdet kaster sig ud i fortællingens fine kunst. Det er måske ikke helt fair, at kalde dem amatø- fortællere, men det er kulturudvalgsformand Henrik Møller og byrådsmedlem Christian Donatzky altså i denne sammenhæng.

Siden 2013, da Wordsfestival havde premiere på Kronborg Slot, har Helsingør været fortællingernes by i bogstavelig forstand, idet byen hvert år er en aktiv medspiller i festivalen. Sidste år ved pop-up-fortællesteder hos blandt andre byens barber og tatovør, men i år tager festivalledelsen skridtet endnu videre og inddrager ikke alene nogle af byens mest berømte og historiske bygninger og steder, man inddrager også aktivt byens politikere.

”Vi har altid bestræbt os på ikke alene at give publikum en fantastisk oplevelse og på at udfordre vores fortællere, men også på at skabe nogle oplevelsesrum, hvor byen bliver andet end en kulisse”, fortæller André Andersen, der selv er både aktiv fortæller og leder af festivalen. ”Vores ambition er, at i år skal den historiske by og den moderne fortælling smelte sammen, og kender man bare det mindste til Helsingør, så ved man, at der gemmer sig en god historie i stort set hver eneste brosten. Det spændende bliver nu, om der så også gemmer sig en god i historie i vores politikere, som vi har inviteret med på holdet”, fortsætter André med glimt i øjet.

Wordsfestival finder sted den 7. – 10. juni over hele Helsingør. Det er altså byen, der sætter rammen, og blandt scenerne kan nævnes: Koneloftet på Klostret, Skipperens Sovekammer på Skibsklarerergården og ikke mindst Helsingør Kirkegård, hvor der om søndagen bliver nogle helt unikke rundvisninger med fortællinger frit over de ægte historier, som kirkegården gemmer på.

Fortællerne vil være en bred sammensat skare af både danske og internationale professionelle historiefortællere og igen i år uddeles Wordspriserne, som en anderkendelse af landets bedste LIVE fortællere, ved lørdagens Late Night Show kl.20.45.

Billetter

Som de forrige år, er billetpriserne sat, så alle kan være med:

Festival armbånd med adgang til alle arrangementer koster kr. 170.-

Enkelte shows koster kr. 60.- ved indgangen.

Åbningshowet koster kr. 100.-

Program

Hele programmet kan ses og billetter købes via www.wordsfestival.dk eller billetten.dk

Om festivalen

Wordsfestival blev i sin tid skabt i et samarbejde mellem André Andersen og Kasper Sørensen. Festivalen fandt første gang sted i 2013 på Kronborg Slot, men voksede hurtigt uden for voldene, idet festivalen blev udvidet med bl.a. ”Wordsaftener”.

Fra starten i 2013 og til og med sidste år har 75 forskellige fortællere optrådt under Wordsfestivalen, 57 danske og 18 internationale fra ni forskellige lande. Ikke færre end 39 forskellige locations har været benyttet som scener, og op imod 10.000 publikummer har overværet de 24 Wordsaftener i Toldkammeret og 232 festivalshows med flere end 600 forskellige fortællinger.

Wordsfestival er Nordens største festival for professionel LIVE-fortælling.

For yderligere information kontakt venligst André Andersen, formand for foreningen Wordsdenmark og leder af festivalen på tlf. 40 30 95 94 / solo@andreandersen.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • toldkammeret
  • wordsfestival
  • words

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423