Pressemeddelelse -

Nyhed: Zapp Zapp er tilbage

Publikum kan allerede nu begynde at glæde sig til koncerten med det legendariske og toneangivende funkband Zapp Zapp, der endelig er tilbage på de danske scener og gæster Toldkammeret til oktober.

Med to albums og superhittet ’You Better Believe’ dominerede Zapp Zapp dansegulvene i start 90’erne. Fans har siden deres opløsning i 1994 sukket efter en genforening, som nu gør, at bandet er klar til at hive de gamle hits frem af skuffen og på ny fylde spillestederne til nogle funky, nostalgiske og soulfulde koncerter.

Funklegenderne Zapp Zapp med Erann DD i front er endelig tilbage efter en pause på mere end 20 år. Det stod blandt andet klart, da de i juni samlede 20.000 publikummer til deres comeback koncert i Tivoli, København. Med en hitparade og et velspillende band var det tydligt for alle, at Zapp Zapp er i topform. Til efteråret kan fans af det soulfulde og energiske orkester igen få mulighed for at synge med på de gamle hits, når Zapp Zapp besøger 11 byer landet over.

Det er den originale besætning bestående af Erann DD på vokal, Tue Röh på keyboard, Søren Nørup på guitar, Jakob Christensen på bas og endelig har Birk Nevel overtaget Anders Schumanns plads på trommer.

Gendannede Zapp Zapp er klar til at vise, at de stadig er blandt Danmarks stærkeste funkbands.

...

Koncert: 13. oktober / Toldkammeret / Havnepladsen 1, 3000 Helsingør
Billetsalget starter: Torsdag den 22. marts kl. 10.00
Billetter og mere information: https://kuto.dk/kalender/2018/oktober/zapp-zapp

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423