Pressemeddelelse -

Køkken fra det HAV-blå rige

Den tætte forbindelse mellem hus og natur, og himmel og hav, er afsættet for et HAV-blåt Kvänum-køkken i et charmerende sommerhus på den jyske østkyst. Husets arkitektur og oprindelige materialer, de taktile og organiske overflader samt den autentiske stemning fra 1920’erne blev taget i ed inden familien valgte et Cool Classic køkken med fyldningslåger, knagerækker og kolonialskab.

Kvänum har skabt et blåt køkkenunivers i et smukt renoveret sommerhus i Østjylland. Huset, der er bygget i 1920’erne og som har været i familiens eje gennem generationer, har en unik placering med direkte udsigt til himmel og hav, der også var inspirationen til valg af køkken. Husets ejere ønskede sig et køkken, som var tro mod husets arkitektur og sjæl og som passede til de originale bræddevægge, der har fået lov til at stå i al deres rustikke skønhed.

Det lå lige for at vælge et blåt køkken fordi netop den farve går i dialog med lyset og vandet - og fordi der faktisk var et gammelt originalt vitrineskab i huset i netop den valgte blå farve. Sammen med Kvänums indretningsarkitekter fandt familien således frem til et Cool Classic køkken i farven HAV.

Farven giver kant til de rå vægbrædder, og det taktile udtryk bliver forstærket fordi man kan skimte træets fine, organiske struktur igennem den blå lak. Ved at anvende hylder, knager og skabsinteriør i egetræ er der yderligere skabt en kobling til de rå vægge, forklarer Kvänums danske indehaver, Joelina Løkke.

Der er anvendt to forskellige typer låge- og skuffefronter i køkkenet, hvor man har valgt at koble en Trolle-låge med fyldning med en glat Banér-låge for at skabe balance mellem det klassiske og det moderne udtryk. Begge låger er falsede, fronterne har horisontalt placerede greb i bruneret messing og der er lagt en Carrara-marmor på køkkenbord og køkkenø.

Bordpladen er meget slank og giver køkkenet en lethed samtidig med, at den hvide marmor spiller smukt sammen med det originale, gråmalede plankegulv, som også har en blank overflade. Generelt er bestræbelserne på at skabe et autentisk køkken, som har alle de rigtige referencer til 1920’er og 1930’er-stilen, koblet med mere rå elementer. Det gør det samlede indtryk både klassisk, råt og cool, fortæller Joelina Løkke, og refererer blandt andet til de rustikke pendler, armaturet, bordbenene, der går til gulv og benenes manchetter i bruneret messing detaljer, der giver køkkenet en karakter af at være et møbel i rummet.

Resultatet af den gennemgribende, men nænsomme renovering er, at familien nu har fået et fristed med plads til både børn og børnebørn, hvor der er udsigt til det blå i mere end én forstand. 

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • bluekitchen
  • bad
  • opbevaring
  • køkken
  • furniture
  • kvanumkokken
  • handcrafted
  • interiordesign
  • kitchendesign
  • kvanum
  • snedkerkøkken

Træ fra de svenske skove

Det gælder for Kvänums egetræe, at det stammer fra de kongelige, svenske skove på Visingö, som blev tilplantet helt tilbage i 1830 - oprindelig med det formål, at de skulle levere træ til den svenske flåde. Træerne har siden fået lov til at vokse sig store og stærke, og først i 1975 kunne man anvende de første egetræer. Der bliver fældet ganske få træer om året, og majoriteten anvendes i Kvänums produktion af kvalitetskøkkener. 

Kontakt

Stine Juul Pedersen

Pressekontakt Marketingansvarlig 31766450