Skip to main content

LOOK OF THE DAY / WACKERHAUS - MODEUGEN AW11

Pressemeddelelse   •   Feb 14, 2011 13:23 CET

WACKERHAUS - AW2011

Moden fortolker tidens ånd – og makeuppen kommenterer ved at lægge de sidste detaljerede penselstrøg på det endelige æstetiske billede. Fra læbestiftens farve til brynenes facon sætter skønhedstendenserne moden og os selv i scene, hvad end det handler om det teatralske eller det underspillede.

L’Oréal Paris og chef makeup artist Anne Staunsager viste under modeugen i Februar de nye makeup-looks for efterår/vinter 2011, sammen med nogle af dansk modes vigtigste navne.


Med en kollektion, der tager sit udspring i eventyrets verden, er det selvfølgelig kun passende, at Wackerhaus’ bud på efterår/vintermoden 2011 blev vist på eventyrpaladset NIMB. Det skete d. 4. februar, hvor flere af eventyrets aspekter blev vendt, både i mode og makeup: samspillet mellem det gode og det onde, det lyse og det mørke samt det uskyldige og det dystre.

”Kollektionen har en legende og avantgarde spændvidde, hvilket kommer til udtryk i fragmenterede linjer og et væld af forskellige materialer, fra denim til pels,” kommenterer Trine Wackerhausen. ”Derfor er hovedfokus i makeuppen lys kontra mørk,” supplerer Anne Staunsager, chefmakeupartist hos L’Oréal Paris, der har ladet modellernes hår bølge smukt og løst, men holdt makeuppen mere hård og sexet i udtrykket.

Huden er bleg og levende, iscenesat af en rosa blush ved tinding og kindben, mens øjnene er neutrale med mascara og lidt lyst er duppet på selve låget for at fremhæve øjet. ”For at kontrastere den lyse hud er læberne malet helt mørkt bordeaux – og neglene er lakeret i samme sexede, mørke nuance,” fortæller Anne Staunsager og afslutter: ”Det er lys kontra mørk – et stærkt men smukt look.”

Her er produkterne fra L'Oréal Paris som Anne Staunsager har brugt til at skabe looket:

Volume Million Lashes Mascara

Infallible Brush Foundation

Color Riche S202 Radiant Plum

True Match Blush

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar