Skip to main content

LOOK OF THE DAY / YDE - MODEUGEN AW11

Pressemeddelelse   •   Feb 14, 2011 14:00 CET

YDE - AW2011

Moden fortolker tidens ånd – og makeuppen kommenterer ved at lægge de sidste detaljerede penselstrøg på det endelige æstetiske billede. Fra læbestiftens farve til brynenes facon sætter skønhedstendenserne moden og os selv i scene, hvad end det handler om det teatralske eller det underspillede.

L’Oréal Paris og chef makeup artist Anne Staunsager viste under modeugen i Februar de nye makeup-looks for efterår/vinter 2011, sammen med nogle af dansk modes vigtigste navne.

Med Det Kongelige Teaters Gamle Scene som atmosfærisk bagtæppe præsenterede Ole Yde d. 3. februar sin opulente, juvelfarvede efterår/vinterkollektion for 2011. Udgangspunktet var den russiske imperialisme, intense rubin-nuancer og hvad Yde kalder ”luksuriøs skræddersyning med en legende snert af folklore”.

Broderi og overdådige pelse mødtes med Ydes luftige, elegante signatur, komplementeret af et skønhedslook, der trækker på den russiske inspiration – blandt andet via kunstfærdigt flettet hår. ”YDE-kvinden er power på en ekstremt feminin måde, og makeuppen understreger dette. Kollektionens dybe farver går igen i en blommefarvet øjenskygge, der følger øjets form og fader ud mod tindingen i et stærkt og sexet udtryk,” fortæller L’Oréal Paris’ chefmakeupartist, Anne Staunsager.

Staunsager har også brugt kollektionens mange metalliske stoffer som en detalje i makeuppen: på øjenlåget ligger der derfor ligeledes en lysende guld, og øjnene er omkranset af masser af mascara.

Huden er dækket til en fejlfri finish – fin og lys, uden brug af blush – og både læber og negle er tonet i en smuk pudderfarvet gloss. ”Et stærkt, smukt og sensuelt look,” kommenterer Staunsager.

Her er produkterne fra L'Oréal Paris som Anne Staunsager har brugt til at skabe looket:

Volume Million Lashes Mascara

Infallible Brush Foundation

Color Infallible, Purple Obsession og Eternal Black

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar