Stor LEGO® Friends succes følges op med nyt produkt til hesteglade piger

Pressemeddelelse  •  2012-09-20 12:00 CEST

Med sin store detaljerigdom og mere realistiske minifigurer er LEGO® Friends en LEGO produktserie, der appellerer specielt til piger.  LEGO Friends blev lanceret i februar 2012 under stor mediebevågenhed – og har taget pigeværelser rundt i verden med storm. Cirka dobbelt så mange LEGO Friends æsker som forventet er røget over disken siden lanceringen - og der er nu blevet skruet op for produktionen for at kunne imødekomme den store efterspørgsel op til jul.

Nu er den næste store produktnyhed med veninderne fra Heartlake City blevet lanceret: LEGO Friends Sommerrideskole.

Tilbring sommeren på LEGO Friends sommerrideskolen. Tag på ridelejr med Emma, Stephanie og deres veninde Ella i minibussen, der har en trailer til alle de ting, I skal bruge til en hel sommer sammen med hestene. Bliv bedre til at ride, og få lærerinden Theresa til at lære dig, hvordan du kører med vognen. Få undervisning i klasseværelset, og tag derefter en tur på hesteryg. Lær, hvordan du lægger sadel og seletøj på hesten og holder tøjlerne, inden du tager en ridetur i de smukke omgivelser. Derefter kan du spise et lækkert måltid i kantinen, blive vasket i badehuset og slappe af ved lejrbålet. Vennerne fra LEGO Friends elsker at griller skumfiduser og læse historier for hinanden, inden de går til ro i det kølige sovehus med fire senge.

LEGO Friends delene passer sammen med alle andre LEGO klodser. LEGO minidukker er LEGO minifigurer, der er specielt udviklet til LEGO Friends serien med masser af hår- og tilbehørskombinationer. Fire minidukker medfølger: Emma, Stephanie, lærerinden Theresa og Ella.

Fra 7 til 12 år. Vejl. pris 899,00 kr.

LEGO Friends serien har modtaget flere legetøjspriser rundt omkring i verden, bl.a. den internationale Toy Award i kategorien ’Børn 6-10 år’ på TOY AWARD 2012 i Nürnberg, Tyskland.

LEGO Koncernen er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Billund. Virksomheden blev grundlagt i 1932 og er i dag med sine ca. 9000 ansatte en af verdens største leverandører af legematerialer til børn. LEGO Koncernen engagerer sig i udviklingen af børns kreativitet og fantasi. LEGO produkter kan købes i mere end 130 lande.

LEGO og LEGO logoet tilhører LEGO Koncernen. ®2012 LEGO Koncernen.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.