Pressemeddelelse -

Kom til festdag med Ramasjang stjernerne i LEGOLAND®

Der er lagt op til en rigtig festdag for de mindste, når LEGOLAND® den 21. maj holder Ramasjang Dag. Monster og Joachim hiver stjernerne fra DR Ultra og Ramasjang med op på scenen, og gæsterne kan se frem til fantastiske shows med Kristian & Ramasjangmysteriet, Lille Nørd, Hr. Skæg og Onkel Reje.

For tredje år i træk er LEGOLAND klar til en dag med fest og farver, når alle stjernerne fra Ramasjang og DR Ultra kigger forbi. Der bliver gang i den på scenen, når Kristian har brug for hjælp til at løse mysterier, Lille Nørd danser rundt, Hr. Skæg jonglerer med tal og bogstaver og Onkel Reje fortæller og synger røverhistorier.

– Jeg er glad og stolt over, at vi igen kan præsentere en dag med koncerter i børnehøjde. Det bliver en rigtig fed Ramasjangdag spækket med alle børnenes favoritter fra tv-kanalerne DR Ultra og Ramasjang. Alle stjernerne er kendt for at lave shows, hvor børnene er i fokus, så børnene kan godt glæde sig til at møde alle stjernerne helt tæt på, siger eventchef Pernille Steffensen.

På dagen er der også koncert med MGP-vinderne fra 2016 Ida og Lærke, som strøg helt til tops med deres sang ”Bar’ for vildt”. Ida og Lærke vandt et coachingforløb, hvor de har forbedret og finpudset deres sangtalenter, så de nu er helt klar til at indtage scenen med deres vindersang.

Underholdning for hele familien

Når LEGOLAND inviterer til Ramasjang Dag, er det en dag med underholdning for hele familien. Ud over de seje shows med stjernerne fra DR Ultra og Ramasjang, har konferencierne Monster & Joakim deres helt eget show, og klovnen Pepe Peperoni kigger også forbi med lidt magiske trylletricks.

Imellem showene kan man blandt andet være med til at lave en stor LEGO® grafittivæg, prøve de seje LEGO® computerspil i LEGO Game Zone eller deltage i en LEGO® byggekonkurrence, hvor man kan vinde seje LEGO® præmier.

– Vi forvandler hele eventpladsen til en stor omgang Ramasjang, hvor der er fuld fart på hele dagen. Børnene kan møde deres store idoler helt tæt på og få deres autografer med hjem til gemmerne. LEGOLAND karakteren Pink Brick kigger også forbi, og vil være med til at sørge for, at der hele tiden er gang i den på eventpladsen, siger Pernille Steffensen.

For yderligere information, kontakt venligst: PR Manager Julie Sloth Blumensaat, Julie.Sloth@LEGOLAND.dk, 79501801

Ramasjangdagen løber af stablen lørdag den 21. maj kl. 12:00-19:00 på eventområdet.

Dagens program:

Kl. 12.00: Pladsen åbner

Kl. 12.30: MGP Vinder 2016: Ida & Lærke

Kl. 13.15: Lille Nørd

Kl. 14.15: Monster & Joakim

Kl. 15.15: Onkel Reje

Kl. 16.30: Hr. Skæg

Kl. 17.45: Ramasjang Mysteriet

Kl. 19.00: Pladsen lukker

Autograftider:

Kl. 12.45: Ida & Lærke

Kl. 13.45: Lille Nørd

Kl. 16.00: Onkel Reje

Kl. 17.15: Joakim

Kl. 18.15: Ramasjang Mysteriet

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • legoland parken

LEGOLAND® er Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og børn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov for hele familien – mon du kan nå det hele på én dag?


Slip fantasien løs – til lands, til vands og i luften
LEGOLAND er en eventyrlig verden af fælles oplevelser for hele familien med barnet og fantasien i centrum. Her kan du virkelig slå dig løs til lands, til vands og i luften. Og uanset om du fortrækker action eller hygge, er der nok at vælge imellem.

En verden af sjov og oplevelser for HELE familienDen nye sæson byder på et gensyn med alle de kendte og elskede LEGOLAND oplevelser. Gå på opdagelse i det fascinerende Miniland, og oplev en utrolig verden, hvor alt er bygget af millioner af LEGO® klodser. Se børnene tage deres første kørekort i SEAT Trafikskolen. Nyd suset, når I sammen farer af sted i Dragen, Kongeborgens seje rutsjebane. Tag med ubåden ned til hajerne i Atlantis by SEA LIFE™. Bag snobrød med Høvding Langøre og vask guld i det vilde vesten. Husk badetøj og øjenklap, så du kan være med i de van(d)vittige søslag i Pirate Lagoon. Og hold hovedet koldt og skyderen varm, når du tager på den vildeste skattejagt i TEMPLET. Mere end 50 spændende forlystelser og en stribe af sjove events venter på dig. Så glæd dig: I LEGOLAND er der fart, action og spænding for hele familien.

Verdens bedste miniferie – midt i LEGOLAND
Ta' på miniferie på Hotel LEGOLAND, og gør dit besøg til den ultimative LEGO oplevelse. Gå på opdagelse i en verden fyldt med LEGO klodser og bo på et af de flotte temaværelser, som alverdens tapre riddere og skønne prinsesser er vilde med.

Hotel LEGOLAND er et moderne firestjernet hotel med alt, hvad hjertet begærer af restauranter, legepladser, aktiviteter og overraskelser – alt sammen i børnehøjde. Læs mere om Hotel LEGOLAND

Merlin Entertainments
LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments, en ung og dynamisk organisation, som i øjeblikket ejer 111 attraktioner, 12 hoteller og 4 feriebyer i 23 forskellige lande på 4 kontinenter. 

Kontakt

Martin Duus Horslund

Pressekontakt PR Coordinator +45 79501819

Kasper Tangsig

Pressekontakt Senior Public Relations Manager +45 79501801